Det er efterhånden noget tid siden, vi har hørt noget til sangerinden Aura - sådan rent musikalsk. Det har været et retsopgør med ekskæresten, Skype-millardæren, der har fyldt medierne.
Efter bitter million-strid med Aura: Nu svarer Janus Friis igen
Men tidligere på måneden udsendte den smukke sangerinde med det altid yderst fantasifulde look en ny single. Så nu skal fokus tilbage på musikken for den 31-årige sangfugl fra Bornholm.
'Love Somebody' hedder singlen, der er forløber for et nyt album, som faktisk ligger færdigt og klart.
- Det kommer enten i august eller oktober. Vi ved det ikke helt endnu. Men det skal ud i mange lande, så der er meget, der skal koordineres. Så lige nu venter jeg, siger Aura og fortæller, at pladen mangler en lille detalje, før den er helt færdig. Nemlig titlen.
Denne sommer skal Aura ud og spille en del i det danske land – både prøver på det nye materiale og de gamle hits, som folk kan synge med på. Første stop på Auras tur rundt i Danmark er på Fyn torsdag eftermiddag – nærmere bestemt Tinderbox. Og det har Aura set frem til.
Aura risikerer bøde på 9,8 millioner kroner
- Det er så fedt at se så mange unge glade mennesker, der bare har det fedt. Det er så fantastisk at være en del af det, som danske sommerfestivaler bare kan. Hvor folk har fri og livet fejres. Bare at være i nuet, siger hun med et smil.
Aura har en svaghed for netop festivaler, fortæller hun til Ekstra Bladet mens solen kæmper sig gennem skydækket og steger alle i Tusindårsskoven.
- Mine forældre mødtes på Roskilde Festival, så der har jeg været med alle år, siden jeg var helt helt lille. Siden jeg blev født, siger hun.
- Hvordan var det, at være barn på Roskilde Festival?
- Det var dejligt. Mine brødre er 13-14 år ældre end mig, og sammen med deres venner passede de virkelig på mig. Jeg havde det som en prinsesse, siger hun med et grin.
- Skal du på Roskilde i år?
- Ja, det skal jeg. Det skal jeg hvert år, siger hun uden tøven.
Ud over at fyrer den af på dyrskuepladsen på Midtsjælland, skal Aura ud at sejle med sin far.
- Og så vil jeg øve mig i at stå på hovedet. Det synes jeg se sindssygt sejt ud. Og så vil jeg også gerne et eller andet eksotisk sted hen, som jeg ikke har fast lagt endnu, siger hun.
Forholdet til musikproduceren Thomas Troelsen har Aura ikke lyst til at tale om. Hun vil kun sige så meget, at han ikke har været inde over hendes kommende plade. Det var han derimod på 2008-albumment 'Columbine'.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.