Bar hud og bare håbløst på DR

P3 Guld hyldede middelmådigheden tilsat en hel del selvfedme, maveskind og substansforladt pop

Verdens værste værter fik lørdag comeback i den bedste sendetid på DR. Foto: Agnete Schlichtkrull
Verdens værste værter fik lørdag comeback i den bedste sendetid på DR. Foto: Agnete Schlichtkrull

P3 Guld, DR1, 13. november

I fjor var P3 Guld lallende amatøragtigt, så det kunne kun blive bedre i år. Og det blev det. Men ikke meget.

Udover en larmende mangel på kvalitet og substans var den gennemgående tendens, at de optrædende viste maveskind.

Musikalsk havde de heller ikke noget på.

Platheder og pladder dominerede atter i den endeløse række af prisuddelinger, hvor ingen tilsyneladende er i stand til at fremføre en sang, der gør en forskel.

Coco O. forsøgte i det mindste. Hendes ambitioner er imidlertid større end evnerne.

Coco O. i DR's afsindigt dyre koncertsal på Amager - showet blev optaget tirsdag. Foto: Agnete Schlichtkrull
Coco O. i DR's afsindigt dyre koncertsal på Amager - showet blev optaget tirsdag. Foto: Agnete Schlichtkrull

’Sikke en harpe’ vil nogen sikkert tænke, når de ser Selma Judith klimpre på sit imposante strengeinstrument, mens hun skamløst plagierer californiske Joanna Newsom.

Drew Sycamore fik P3 Prisen, og hun er da ganske driftssikker og sympatisk, men hvis den 31-årige sangerinde er fremtiden i dansk pop, så er der grund til at tude, som Sycamore gjorde, da hun modtog trofæet.

Ikke forberedt
Unge Mekdes blev kåret til P3 Talentet, og i forhold til at skulle holde takketale, havde hun ikke forberedt noget, så det var akkurat, som når artisterne fra hendes generation går i studiet. 

Bagatellen 'Stor mand' af Tobias Rahim og Andreas Odbjerg scorede P3 Lytterhittet. Selv i Danmark er der vel udsendt 780 bedre sange det forgangne år.

Og vinderne blev...

P3 Prisen - Drew Sycamore

P3 Talentet - Mekdes

P3 Lytterhittet - 'Stor mand' af Tobias Rahim og Andreas Odbjerg

Showet blinkede og blinkede uden at stråle, mens deltagernes svulmende selvfedme udøvede fribrydning med ungdommens indgroede ironi.

De tager ikke sig selv så alvorligt, og det gør vi bestemt heller ikke.

Næste weekend er der Danish Music Awards. Det kan blive værre. Men ikke meget.

Bedst: Det varede kun 60 minutter.

Værst: De 60 minutter.

Andreas Odbjerg (tv.) og Tobias Rahim - en lille og en stor mand med et stort hit. Foto: Agnete Schlichtkrull
Andreas Odbjerg (tv.) og Tobias Rahim - en lille og en stor mand med et stort hit. Foto: Agnete Schlichtkrull
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri