Beckerlee om kræftramt Larsen: Vi taler ikke sammen

Leadguitaristen fra legendariske Gasolin' siger, at forholdet til nationalskjalden med tiden er gået i stå

Gasolin' samlet i anledning af dokumentarfilm i 2006 - fra venstre: Wili Jønsson, Kim Larsen, Franz Beckerlee og Søren Berlev. Foto: All Over
Gasolin' samlet i anledning af dokumentarfilm i 2006 - fra venstre: Wili Jønsson, Kim Larsen, Franz Beckerlee og Søren Berlev. Foto: All Over

I en årrække var Frank Beckerlee og Kim Larsen kreative hovedkræfter i danmarkshistoriens mest elskede band.

Stjernerne i Gasolin' delte øvelokaler, scener og millioner af kroner.

Nu om stunder har de dog ingen kontakt. Det forklarer Franz Beckerlee til Ekstra Bladet.

- Vores bekendtskab er sådan set gået i stå. Han er svær at få fat i. Som regel har han slukket telefonen for at få fred, vil jeg tro. Han bor i Odense og har travlt med sine ting. Og jeg har travlt med mine, ikk’. Vi har hver vores liv, siger guitaristen, der fyldte 75 i fjor.

Se også: Kim Larsen lider markant nederlag

I januar chokerede Larsen nationen, da spillemanden på 72 afslørede, at han er ramt af prostatakræft, men den gamle kollegas sygdom har ikke fået Beckerlee til at give sangeren et kald:

- Nej, jeg har ikke talt med ham, efter han blev syg, erkender Beckerlee, der ikke finder det naturligt at tage kontakt til Larsen.

- Jeg ringede til ham førhen, men han havde hevet stikket ud, så han var ret svær at få fat i. Og så ville jeg jo ikke mase mig på. Så vigtigt var det jo heller ikke, lyder det fra Beckerlee.

Alt går planmæssigt
Rockveteranen understreger, at han ikke har et problem med den manglende kontakt til nationalskjalden:

- Det går mig overhovedet ikke på. Folk glemmer jo lidt, at det er 40 år siden, vi stoppede, mand. Hvor meget er der tilbage af de forhold, som du havde for 40 år siden?

Se også: Flad legende: Gassen gået af Larsen

Forretningen Gasolin', der stadig er en indbringende affære, køres nu af den garvede rockmusiker og revisor Peter Ingemann:

- Vores samlingspunkt er Peter Ingemann. Han kan komme igennem til os alle sammen. Han holder styr på Gasolin’, hvis der skal laves bokssæt eller selvangivelse, du ved, siger Beckerlee.

Larsens bagland meldte forleden ud, at 'alt går planmæssigt', og at han 'glæder sig meget til at komme tilbage'. Legenden begynder stor sommerturné 28. juni i Nyborg.

Se også: Gasolin' rumsterer igen

Gasolin' udsendte i december 'The Black Box - On Vinyl', der indeholder alle gruppens syv dansksprogede studiealbum samt 'Live sådan' på 180 gram vinyl.

Kvartetten fra København eksisterede fra 1969 til 1978. Trods utallige opfordringer gennem årene har Gasolin' nægtet at lade sig gendanne.

Kim Larsen og Franz Beckerlee på landevejen i velmagtsdagene med Gasolin'. Foto: Ole Henning/Ritzau Scanpix
Kim Larsen og Franz Beckerlee på landevejen i velmagtsdagene med Gasolin'. Foto: Ole Henning/Ritzau Scanpix
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Slægt: 'The Wheel' (Ván-album/Ude 5. oktober)
2.Loretta Lynn: 'Wouldn't It Be Great' (Legacy-album/Ude 28. september)
3.Mudhoney: 'Digital Garbage' (Sub Pop-album/Ude 28. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lightwave Empire: 'Heart of Noise' (Copenhagen-album/Ude 21. september)
2.Communions: 'Upfront Trivial' (Heartdrop-single/Ude nu)
3.Kurt Vile: 'Loading Zones' (Matador-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen