Bieber-arrangør svarer igen efter voldsom kritik

Sikkerheden var fin ved afviklingen af Justin Bieber-koncerten i Aarhus, men flere ting kunne være gjort bedre, erkender arrangøren

Justin Bieber spillede sine største hits foran 40.000 danske fans. Foto: Polfoto
Justin Bieber spillede sine største hits foran 40.000 danske fans. Foto: Polfoto

Mandag indtog den canadiske verdenstjerne Justin Bieber Aarhus, hvor han gav koncert foran 40.000 forventningsfulde publikummer.

Den 23-årige sanglærke levede op til forventningerne, men det gjorde arrangøren Live Event Aarhus bestemt ikke ifølge flere gæster, som Ekstra Bladet talte med dagen derpå.

Se også: Voldsom kritik af behandling af 'Beliebers': Amatøragtigt!

Her lød kritikken, at man trods gyldig billet blev nægtet adgang til Golden Circle-området, hvor man ved merbetaling får lov at komme helt tæt på artisten. Ydermere blev koncertgæsterne sluset ind i båse, hvor de blev bedt om at opholde sig i timevis, imens drikkevarerne blev taget fra dem i den bagende sol.

39-årige Tinna Jensen betegnede over for Ekstra Bladet afviklingen af Bieber-koncerten, som 'under al kritik og en skandale'.

Ellevilde Bieber-fans under koncerten i Aarhus. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Ellevilde Bieber-fans under koncerten i Aarhus. Foto: Mikkel Berg Pedersen
 

Arrangør beklager
Ekstra Bladet har siden tirsdag forsøgt at forholde Live Event Aarhus kritikken, og onsdag aften svarer arrangør Nicolai Hommelhoff igen ved at beklage forløbet.

- I forbindelse med billettering og visitering til Golden Circle vil vi gerne fra arrangørside beklage, at man ikke lod gæsterne medbringe mad og drikke i forområdet til pladsen. Beslutningen blev lavet ud fra den vurdering, at gæsterne ville komme lige op mod indslusning på pladsen, hvor der var rig mulighed for at købe mad og drikke.

- Da vi konstaterede, gæsterne i området var kommet tidligt for at stå i kø inden - samt afvente i for-området, blev der etableret et vanddepot, hvorfra der både blev uddelt og solgt vand fra, skriver Nicolai Hommelhoff i en mail, som kan læses i sin fulde længde nederst i artiklen.

Det er ikke alle kritikpunkter, som arrangøren kan genkende. Foto: Polfoto
Det er ikke alle kritikpunkter, som arrangøren kan genkende. Foto: Polfoto
 

Se også: Kritikken hagler ned over Bieber-arrangør

Her kommenterer han også på sikkerhedssituationen.

- Fra arrangørens side er det vigtigt at understrege, at der på intet tidspunkt var en reel sikkerhedsrisiko udover, hvad der måttes forventes til en koncert med 40.000 gæster. Kritikken på at udlukningen af gæsterne tog lang tid, kan vi fra arrangør side ikke genkende, og at der skulle mangle nødudgange ligeså.

- Da arrangementet blev afsluttet valgt man kun at åbne en af nødudgangen, da de andre nødudgange havde ledt publikum uhensigtsmæssigt ud af pladsen i forhold til indgangene samt gæsternes videre hjemtur, skriver Nicolai Hommelhoff.

Se også: Sikkerhedschef raser over forældre efter Bieber-koncert: - Helt forrykt!

Han lover, at man vil tage erfaringerne fra Bieber-koncerten med i evalueringen forud for fremtidige events.

- Vi vil naturligvis gerne beklage overfor de gæster, der har haft nogle dårlige oplevelser og bestræbe os på at gøre det bedre en anden gang, så alle omkring 40.000 gæster får den samme gode oplevelse.

Læs hele mailen herunder:

Live Event Aarhus svarer på kritikken:

Kø til Golden Circle:
I forbindelse med billettering og visitering til Golden Circle vil vi gerne fra arrangørside beklage, at man ikke lod gæsterne medbringe mad og drikke i for-området til pladsen. Beslutningen blev lavet ud fra den vurdering at gæsterne ville komme lige op mod indslusning på pladsen, hvor der var rig mulighed for at købe mad og drikke. Da vi konstaterede, gæsterne i området var kommet tidligt for at stå i kø inden samt afvente i for-området, blev der etableret et vanddepot, hvorfra der både blev uddelt og solgt vand fra.

Golden Circle:
Under koncerten var der tidspunkter, hvor der var særligt tryk på ind- og udgangene til Golden Circle. I den forbindelse valgte man at lukke for indgangen til området indtil presset igen var stilnet af for så igen at åbne dem.

Det skal naturligvis beklages, at der ikke har været fri ind- og udgang for gæsterne, men beslutningen blev taget for at sikre gæsterne i de forskellige zoner.

Dankort:
På pladsen var der mulighed for at hæve penge på dankort, samt bruge dankort i madboderne. Fra kl. 15.00 var det desuden muligt at benytte mobile pay på pladsen i alle barerne.

Entre:
Omkring kl. 17 blev vi desværre ramt af et internet-nedbrud først på entre øst og efterfølgende på entre vest. Dette medførte, at billetterne blev indsamlet i entreen og efterfølgende scannet. Hvilket ikke medførte et sikkerhedsproblem, da pladsens fulde størrelse ikke var udnyttet i forhold til antal publikum, samt onlinescanningen kun var arrangørens værktøj til at sikre sig mod 'kopi'-billetter. Vi beklager naturligvis at nedbruddene samt den ekstra visitation, der er foretaget i døren, har givet lidt længere kø.

Tidsplan:
Den udmeldte tidsplan er som altid kun vejledende, og som oftest er der forsinkelser. At kunstneren går før på scenen, anser vi ikke som et problem, da alle gæsterne var på pladsen.

Ordensregler:
I forbindelse med arrangementet var der et sæt ordensregler, som var lavet for at sikre alle gæsterne. Dette blev der ved særlige tilfælde dispenseret for som for eksempel ved personer med allergi- eller sygdomme, der krævede indtagelse af særlige fødevarer. Disse dispensationer var udstedt på forhånd ved henvendelse til arrangøren.

Informationsskilte til indgangene:
I forbindelse med koncerten var der opsat omkring 30 vejskilte ved alle større indfaldsveje samt 70 vejskilte i nærområdet lige op til arrangement-området. Derudover var der opsat cirka 200 'Bieber-skilte' på vejene op mod indgangene, der viste vej til disse. Desværre oplevede vi, at skiltene blev 'klippet' ned af Bieber-fans og medtaget som souvenirs. Set i bakspejlet skulle de ikke være lavet med Bieber-grafik, men det har vi naturligvis taget til efterretning i forhold til næste gang.

Sikkerhed:
I forbindelse med koncerten var der udarbejdet en sikkerhedsplan jf. Rigspolitiets vejledning herom. Planen byggede på en ISO 31000 risikovurdering og blev afviklet i et samarbejde med forskellige arrangørberedskaber, som alle havde til formål at sikre gæsternes sikkerhed. Fra arrangørens side er det vigtigt at understrege, at der på intet tidspunkt var en reel sikkerhedsrisiko udover, hvad der måttes forventes til en koncert med 40.000 gæster. Kritikken på at udlukningen af gæsterne tog lang tid, kan vi fra arrangør side ikke genkende, og at der skulle mangle nødudgange ligeså. Da arrangementet blev afsluttet, valgt man kun at åbne en af nødudgangen, da de andre nødudgange havde ledt publikum uhensigtsmæssigt ud af pladsen i forhold til indgangene samt gæsternes videre hjemtur.

 

Vi vil naturligvis gerne beklage overfor de gæster, der har haft nogle dårlige oplevelser og bestræbe os på at gøre det bedre en anden gang, så alle omkring 40.000 gæster får den samme gode oplevelse.

 

Med Venlig hilsen

Live Event Aarhus

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Sturgill Simpson: 'Sound & Fury' (Elektra-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.Xylouris White: 'The Sisypheans' (Drag City-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere