Binzer langede ud efter D-A-D: Sådan reagerede bandet

Jesper Binzer kan endelig smile til bandmedlemmerne i D-A-D igen. Et opråb i Ekstra Bladet har været med til at sætte fut i rockgruppen

Jesper Binzer valgte at gå solo, da han blev træt af at vente på D-A-D. Det har sat skub i de andre medlemmer. Foto: Per Lange
Jesper Binzer valgte at gå solo, da han blev træt af at vente på D-A-D. Det har sat skub i de andre medlemmer. Foto: Per Lange

Det var en kontant frontmand i D-A-D, Jesper Binzer, der i oktober gik ud i Ekstra Bladet og revsede sine bandkammerater i rockgruppen.

Binzer var træt. Træt af dovne venner, der hellere ville tage på ferie end at indspille en ny plade, selv om D-A-D ikke har udgivet en skive siden 2011. Og opråbet har hjulpet. Det fortalte Binzer, da Ekstra Bladet mødte ham forud for optagelserne til 'Året der gik' hos Danmarks Radio.

- Nu ringer de kraftedeme og spørger, om vi skal øve. Jeg har stået og øvet de sidste to uger, og vi går i demostudie i næste uge – lige op til jul. Så nu er det strammere. Nu er det nu. Livremmen er blevet strammet, siger han med et stort smil og tilføjer.

- Er du klar over, hvor længe siden det er? Forestil dig at være mig, og så se det i det perspektiv, at der skulle gå syv år fra den seneste til den næste D-A-D-plade, og vi er mange om buddet. Det vil sige, at man skal være heldig at få to-tre numre med. Man kan ikke bruge syv år af sit liv på tre rocknumre.

Foto: Tariq Mikkel Khan Kendte Binzer går solo: Jeg blev vred på D-A-D

Det sidste er en direkte reference til rockmusikerens første soloplade nogensinde ’Dying Is Easy’, der udkom tidligere på året, og som var en reaktion på, at han havde langt mere energi end resten af flokken i D-A-D. En energi og kreativitet, han havde brug for at komme ud med.

Jesper Binzer, da han dukkede op til DR-showet 'Året der gik', som vises 26. december. Foto: Tariq Mikkel Khan
Jesper Binzer, da han dukkede op til DR-showet 'Året der gik', som vises 26. december. Foto: Tariq Mikkel Khan

Jesper Binzer tilføjer diplomatisk, at D-A-D har prøvet det hele. Spillet på alle de scener, de gerne vil spille på, og at det derfor er naturligt for nogle at hvile på laurbærrene. Det var bare ikke der, han var.

Hvordan reagerede de andre på det opråb, du lavede i Ekstra Bladet?

- Det er det, der simpelthen er så fantastisk ved D-A-D; det er som at slå i dyner. Der sker ikke en skid. Samtidig er der så flad en struktur, at der er ingen, der kan fyre nogen, der er ingen, der kan hyre nogen, og der er ingen, der kan fortælle, hvad man skal. Det er så rock n’ roll, at det er til at blive sindssyg af. Derfor må man også sige 'don’t get mad, get even', og det var det, som det gik ud på.

Se også: Binzer truer med tæsk: Nej til D-A-D!

Jesper Binzer håber, at D-A-D vil have et nyt udspil klar i 2018, men han tør ikke love noget.

- Alle ville være enige om at sige 2018, så det gør vi også, men jeg tør overhovedet ikke love noget. Vi er i gang, men de fede numre fra sidste år, de er jo gamle, ik? Så vil man hellere lave nogle nye fede. Nej, nej, nej siger jeg bare, griner han.

 

1 af 2 Foto: Tariq Mikkel Khan
2 af 2 Jesper Binzer valgte at gå solo, da han blev træt af at vente på D-A-D. Det har sat skub i de andre medlemmer. Foto: Per Lange
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Grande Royale: 'Captured Live' (The Sign-album/Ude 21. september)
2.The Chills: 'Snow Bound' (Fire-album/Ude 14. september)
3.The Magpie Salute: 'High Water I' (Provogue-album/Ude 10. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Johnny Marr: 'Call the Comet' (New Voodoo-album/Ude nu)
2.When Saints Go Machine: 'It's A Mad Love' (Kartel-ep/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Tell Me How You Really Feel' (Milk!-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen