Björn Afzelius i kapløb med døden

Bog om den svenske venstrefløjs-trubadur, der døde som 52-årig i 1999

Björn Afzelius blev 52 år. Foto: Charlotte Pardorf
Björn Afzelius blev 52 år. Foto: Charlotte Pardorf

I Danmark, hvor han i øvrigt var utroligt populær, blev han blandt selvbestaltede smagsdommere kaldt 'Afskylius', og hjemme i Sverige var det endnu værre.

Dér blev det nærmest moderne at håne Björn Afzelius på det groveste.

'Mest afskyelige plade nogensinde', hed det f.eks. i en svensk anmeldelse af Afzelius' næstsidste plade, 'Tanker vid 50'.

Afzelius hædres af LO

'Det lyder som en ung mand, der i 1972 er høj på Karlsons Klister og i alt for lang tid har siddet og stenet til Lennons 'My Mummy's Dead', og som nu i al for lang tid har fået lov at bruge fritidsklubbens musiklokale til at dokumentere al den desperation, der gemmer sig inde i det limtågede hoved. Lad os rejse os op og sige goddag mand til det her økseskaft', lød det i den ikke alt for sympatiske anmeldelse.

Hvad ingen vidste - udover nogle få udvalgte - var, at Afzelius havde fået andet end skrappe anmeldelser at tænke på, fremgår det af Espen Strunks bog, 'Afzelius', der udkommer på fredag.

Populær hos publikum i hele Norden, knapt så meget hos meningsdannerne. Polfoto
Populær hos publikum i hele Norden, knapt så meget hos meningsdannerne. Polfoto
 

Rådne odds
En besynderlig hæshed, som kunne høres på pladen, havde fået Afzelius til lægen, og hvad der først beroligende blev kaldt en betændelse på stemmebåndet, en virus, der nok skulle forsvinde, hvis han tog det roligt i et stykke tid, viste sig ved flere undersøgelser at være en tumor ved halsen, 'men også noget værre', som det hedder i bogen.

'Jeg har lungekræft. Det bliver fandens hårdt, men jeg skal nok klare det her. Du skal ikke være urolig', sagde Afzelius i et opkald til vennen og bassisten Hannes Råstam.

Wiehe syg under koncert

'Det var et knock out slag i slowmotion. To timer senere havde jeg læst op på mere, end jeg nogensinde havde ønsket at vide om lungecaner. Af dem, som får diagnosen, er 97 pct. døde inden for fem år i følge Svenska Centralbyrån. Oddsene for Björns sidste kamp var pokkers rådne', hedder det i bogen fra Hannes Råstam.

Björn Afzelius med vennen og konkurrenten Mikael Wiehe, som han spillede i Hoola Bandoola Band med. PR Foto
Björn Afzelius med vennen og konkurrenten Mikael Wiehe, som han spillede i Hoola Bandoola Band med. PR Foto
 

To afgørende missioner
Kampen viste sig umulig at vinde, men Björn Afzelius havde to afgørende missioner at udføre, før det var for sent:

Han ville lave en sidste plade, og så skulle han have bragt orden i sin økonomi, så hans to døtre ville kunne klare sig, når han var væk.

Det sidste blev overladt til vennen Francesco Ippolito.

Mikael Wiehe spiller til Utøya-ceremoni

'Hvis det går ad helvede til for mig, må du sørge for, at det går godt for mine døtre', lød bønnen til vennen, der ved hjælp fra en revisor og en jurist tog fat på opgaven.

Pladen blev også en realitet, betitlet 'Elsinore', som blev lavet i kapløb med døden og først udkom efter hans død som 52-årig om morgenen den 16. februar 1999.

'Vi fyldte studiet med blomster og sad og stortudede, mens vi mixede 'På Egna Vinger', hvor Björn synger med sin skrøbelige stemme. Vi græd allesammen, selv teknikeren, som aldrig havde mødt Björn, sad og græd', fortæller produceren  Olle Nyberg.

'Afzelius' af Espen Strunk. 224 sider. 299,95 kr. Udkommer 9. september. (TURBINE Forlaget)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag