Blåt er godt: Lukas Graham scorer pop-statuette

Lukas Graham har vundet deres første pris ved Danish Music Awards 2015

Lukas Graham har scoret statuetten for Årets Danske Udgivelse. (Foto: Philip Davali)
Lukas Graham har scoret statuetten for Årets Danske Udgivelse. (Foto: Philip Davali)

Det kom som et vaskeægte chok, da Lukas Graham i midten af juni pludselig sendte et helt nyt album på gaden - sådan helt uden varsel.

Men alt tyder på, at både strategi og toner fra christianitten og hans bandkammerater virker!

Vild nyhed fra Lukas Graham

Siden har pladen med titlen 'Lukas Graham (Blue Album)' været en sællert og nu står forsanger Lukas Graham, der også lægger navn til hele gruppen, med en statuette i hånden.

Lukas Graham har netop vundet prisen for at være Årets Danske Popudgivelse ved Danish Music Awards, der holdes i Forum i København.

Lukas Graham: Nu meget federe

- Det er fedt, at folk gider at lytte til vores musik, sagde frontfiguren i sin korte takketale.

Bandet er nomineret til i alt seks priser og kan dermed gå hen og blive lidt af en topscores, inden aftenen er omme.

Også Suspekt er nomineret i seks kategorier ved Danish Music Awards 2015 og de har allerede været på scenen og hente to.

Se billederne: Her ankommer Rasmus Seebach og de andre stjerner til DMA

Frisk prisvinder om Helle Thorning: Vestegnens flotteste MILF