Black Sabbath fusker i Forum

Rocklegenderne har mystisk lejesvend til at spille keyboards bag scenen i aften

Ozzy Osbourne foran Grand Hotel i Oslo, hvor Black Sabbath optrådte søndag. (Foto: Polfoto)
Ozzy Osbourne foran Grand Hotel i Oslo, hvor Black Sabbath optrådte søndag. (Foto: Polfoto)

10.000 rockfans skal til udsolgt koncert med Black Sabbath i København i aften, og enhver tilbeder af djævelens musik er naturligvis klar over, at Ozzy Osbourne flankeres af guitaristen Tony Iommi og bassisten Geezer Butler.

De fleste er også bekendt med, at Tommy Clufetos har afløst Bill Ward bag tønderne.

Derimod er det noget af en mystisk hemmelighed, at den banebrydende gruppe fra Birmingham medbringer Adam Wakeman.

Se også: Black Sabbath kommer til Danmark

Publikum kommer dog formentlig ikke til at se ham spille hverken på sine keyboards eller guitarer i Forum, men de kommer til at høre det.

Af uvisse årsager er Adam Wakeman nemlig ikke med oppe i rampelyset - i stedet placeres den 39-årige musiker noget utraditionelt et sted bag scenen.

'Det føles ret underligt'
På Black Sabbaths aktuelle koncert-dvd ’Live… Gathered In Their Masses’ figurerer Adam Wakeman i bookletten som gæst på linje med Tommy Clufetos, og alligevel ser man aldrig keyboardmanden, mens trommeslageren figurerer på linje med de tre originale medlemmer.

Se også: De sataniske rockvers virker stadig

Arrangøren af aftenens koncert, Live Nation, har overfor Ekstra Bladet ikke kunne bekræfte, at Adam Wakeman er med i København, men via tweets, der kan ses på lejesvendens hjemmeside, fremgår det tydeligt, at han er med på legendernes turné, som de seneste dage har besøgt Helsinki, Stockholm og Oslo.

Adam Wakeman udtalte i fjor følgende til MTV:

- Jeg er en slags hyret keyboardspiller, der er skubbet af scenen. Det føles ret underligt. Specielt efter jeg har været med i Ozzys band i ni år nu.

Udover at optræde med Ozzy Osbourne har Adam Wakeman spillet med blandt andre Travis og Annie Lennox samt sin far, keyboardveteranen Rick Wakeman, som medvirkede på Black Sabbaths album ’Sabbath Bloody Sabbath’ fra 1973.

Den norske avis VG tildeler Black Sabbath karakteren 4 af 6 mulige efter Oslo-koncerten søndag, mens der er 3 af 5 fra svenske Expressen og Aftonbladet for showet i Stockholm i fredags.

1 af 3 Adam Wakeman er søn af keyboardveteranen Rick Wakeman. (Foto: adamwakeman.co.uk)
2 af 3 Black Sabbath udsendte i juni albummet '13', der er produceret af Rick Rubin. (Foto: Universal)
3 af 3 Ozzy Osbourne foran Grand Hotel i Oslo, hvor Black Sabbath optrådte søndag. (Foto: Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere