Blev kun 57: Dansk musiker død

Guitaristen Morten Stützer fra det respekterede og mangeårige sjællandske metalband Artillery er død

Artillery med Morten Stützer (nummer to fra højre) anno 2009, hvor gruppen var aktuel med 'When Death Comes'. Foto: John Mortensson
Artillery med Morten Stützer (nummer to fra højre) anno 2009, hvor gruppen var aktuel med 'When Death Comes'. Foto: John Mortensson

Den danske musiker Morten Stützer er død.

Guitaristen var stiftende medlem af det respekterede metalband Artillery, der i 1980'erne introducerede thrash på den hjemlige musikscene.

Artillery bringer i dag den triste nyhed på Facebook.

Morten Stützer blev kun 57.

Artillery skriver, at guitaristen døde 2. oktober omgivet af sin familie. Den afdøde musiker var bror til gruppens anden guitarist, Michael Stützer.

Svære helbredsproblemer
Dødsårsagen er ikke oplyst, men Morten Stützer havde haft svære helbredsproblemer de senere år og turnerede ikke længere fast med Artillery.

Bandet, der blev dannet i Taastrup i 1982, har heltestatus inden for dansk metal.

Ronnie Atkins alias Paul Christensen i front for Pretty Maids på metalfestivalen Copenhell den forgangne sommer. Foto: Per Lange DK MusikNYT Aflyser alt: Dansk rockstjerne ramt af kræft

Artillery har været opløst flere gange, men siden 2007 har de jævnligt turneret og udgivet plader internationalt.

Artillery blev dannet i 1982, men har været opløst et par gange siden med flere udskiftninger i besætningen gennem årene. Foto: Metal Blade DK Album-anm. Dansk veteranband smadrer løs

Sidste år udsendte gruppen det anmelderroste album 'The Face of Fear'.

Artillery oplyser, at de i Morten Stützers ånd fortsætter uden ham.