Bob Dylan dropper sine klassikere

Ikonet koncentrerer sig tilsyneladende om nyere numre i København sidst på ugen

Bob Dylan på scenen i New York i fjor - for tiden satser han på sange, der associeres med Frank Sinatra. (Foto: All Over)
Bob Dylan på scenen i New York i fjor - for tiden satser han på sange, der associeres med Frank Sinatra. (Foto: All Over)

Hvis man tager i Falconer Salen torsdag og fredag for at høre en stribe af Bob Dylans klassikere, så går man forgæves.

Til gengæld synger legenden formentlig en række klassikere fra Frank Sinatras katalog i København.

Dylans omfattende europaturne startede i torsdags i Oslo, og den 74-årige amerikaner har efterfølgende ikke ændret meget på repertoiret, der er delt op i to sæt.

Se også: Intim Bob Dylan blotter sig

Han spiller typisk seks numre fra februars Sinatra-inspirerede coveralbum, 'Shadows in the Night', samt desuden 'All Or Nothing At All', der efter sigende blev indspillet til pladen uden at blive inkluderet.

Sætlisten rummer også fem sange fra Dylans forrige album, 'Tempest', og hele 16 af de 20 numre er udgivet efter årtusindskiftet.

Se også: Bob Dylan med blod på hænderne

Blandt klenodierne hiver ikonet 'Tangled Up In Blue' og 'Blowin' In the Wind' op af kufferten.

Se den forventede sætliste forneden.

Der er i øjeblikket få billetter tilbage til begge koncerter via billetnet.dk - de koster henholdsvis 900 og 1090 kroner.

Veteranen medbringer sit nogenlunde faste band bestående af Tony Garnier (bas), George Recile (trommer), Stu Kimball (guitar), Charlie Sexton (guitar) og Donnie Herron (diverse strengeinstrumenter).

Dylan var senest i Danmark i sommeren 2014, hvor han optrådte på Amfiscenen ved Musikhuset i Aarhus.

Se også: Genudsendelse af Gud

I 2013 gav han også to koncerter i Falconer Salen.

6. november udsender Dylan i øvrigt 'The Cutting Edge 1965-1966: The Bootleg Series Volume 12', der indeholder hidtil ikke udsendte optagelser fra årene, hvor sangskriveren revolutionerede populærmusikken.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'The Prophet Speaks' (Caroline-album/Ude 7. december)
2.The Good, The Bad & The Queen: 'Merrie Land' (Studio 13-album/Ude 16. november)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
2.Matt Corby: 'Rainbow Valley' (Atlantic-abum/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen