Boyband kommer til Danmark

De tyske drenge fra Tokio Hotel gæster Vega i København til sommer

I dag ser Tokio Hotel noget anderledes ud, end de gjorde i 00'erne. Foto: ICO
I dag ser Tokio Hotel noget anderledes ud, end de gjorde i 00'erne. Foto: ICO

Det tyske boyband Tokio Hotel skabte massehysteri i midten af 00'erne med deres sorte øjenmakeup, vilde frisure og hits som 'Durch den Monsun'.

Og nu kommer emo-gruppen, der består af tvillingerne Bill og Tom Kaulitz samt Georg Listing og Gustav Schäfer, til Danmark igen.

Emo-gruppen, der gjorde eyeliner til mænd populær igen. Foto. Universal
Emo-gruppen, der gjorde eyeliner til mænd populær igen. Foto. Universal

Tokio Hotel, der i sin storhedstid solgte over 10 millioner album og havde meget dedikerede fans, spillede sin eneste koncert i Danmark i 2010 i et halvfuldt Forum.

Se også: Husker du 'Tokio Hotel'? Sådan ser de ud i dag

Når de fire tyskere gæster Danmark næste år, er koncertstedet endnu mindre. Fredag 7. juni spiller gruppen nemlig på Vega i København.

Bill Kaulitz i front til MTV Europe Music Awards i 2008. Foto: Mike Marsland
Bill Kaulitz i front til MTV Europe Music Awards i 2008. Foto: Mike Marsland

Drengene, der vel efterhånden er blevet til männen, har tidligere afsløret over for Ekstra Bladet, at de er helt vilde med danske piger, så måske dedikerede fans kan være heldige?

Dog skal man nok ikke gøre sig forhåbninger om at score 28-årige Tom Kaulitz. Han er nemlig afsat til ingen ringere end en 16 år ældre landskvinde - nemlig topmodellen Heidi Klum. 

Billetterne kan købes fra tirsdag 6. november på Vegas hjemmeside og på ticketmaster.dk.

Se også: Tokio-drengene elsker danske tøser

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere