Annonce:
Annonce:

Breinholt dybt uenig: - Det passer ikke

Den populære vært mener absolut ikke, at Tobias Rahim skulle have været placeret på Orange frem for Arena, selv om koncerten forårsagede et mange gange større publikum, end der var plads til

Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Det var onsdag talk of the town ved bordene, i baren og i pizzakøen i den såkaldte Backstage Village, hvor presse, branchefolk og ikke mindst kendte opholder sig på Roskilde Festival, når de da ikke er ude og høre musik:

Tobias Rahim foran et massivt publikum, der stod som sild i en tønde mange hundrede meter væk fra Arena, havde været en fed oplevelse, mente mange - dog ikke Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo - men var samtidig fuldstændig kaotisk.

En af dem er tv-vært, podcast-vært og mediepersonlighed Anders Breinholt, der er at finde på festivalen sammen med sin kone og manager, Line.

Breinholt havde således en voldsomt god oplevelse, selv om han intet kunne se - i lighed med mange andre, der ikke havde fået en plads under teltdugen - men alligevel er han oppe at køre over oplevelsen.

Annonce:

Kæmpe fest
Og han går samtidig i rette med dem, som mener, at det nok havde været en god idé at placere landets måske hotteste soloartist netop nu på den langt større Orange.

- Jeg har været nede og se Tobias Rahim, og det var en af de største oplevelser overhovedet på Roskilde. Det hele er også lidt mærkeligt, for det er mange år siden, vi var her - corona og alt det her - men det var en kæmpe fællesskabs-fest. Hold kæft, hvor var det fedt, mand, jubler Breinholt.

Arena ligger under teltdugen i det fjerne. Mange kom ikke i nærheden under torsdagens koncert med Tobias Rahim - heller ikke Anders Breinholt. Foto: Henning Hjorth
Arena ligger under teltdugen i det fjerne. Mange kom ikke i nærheden under torsdagens koncert med Tobias Rahim - heller ikke Anders Breinholt. Foto: Henning Hjorth
 

- Der var jo publikums-kaos. Burde Rahim ikke have været på Orange?

- Nej, det tænker jeg faktisk ikke, og det siger jeg kun ud fra, at vi stod ad helvede til, men lyden var god. Vi så intet af, hvad der skete på scenen. Man tænkte: 'Er det Niels Brandt? Det ER Niels Brandt' (Tobias Rahim havde mange gæsteartister med sig, red.).

Annonce:

- Jeg tror, at hvis han (Tobias Rahim, red.) havde været på Orange, så havde stemningen ikke været den samme. Så det dér med, at man bare SKAL have folk op på Orange - det passer ikke. Der er en ting i at være på nogle af de andre scener, hvor intimiteten - nu bliver det meget nørdet - er lidt bedre, tror jeg. Hvis han havde spillet på Orange, så tror jeg ikke nødvendigvis, at det havde været samme fornemmelse.

- Hold kæft, hvor var det fedt, mand. Anders Breinholt havde en af de helt store oplevelser med Tobias Rahim i dag, men mener ikke, sangeren burde have været på Orange. Foto: Katrine Hørup Noer / POLFOTO
- Hold kæft, hvor var det fedt, mand. Anders Breinholt havde en af de helt store oplevelser med Tobias Rahim i dag, men mener ikke, sangeren burde have været på Orange. Foto: Katrine Hørup Noer / POLFOTO
 

Skælder ud på programmet
Anders Breinholt er ikke helt glad for musikudvalget i år, men var dog under interviewet på nippet til at skulle se amerikanske TLC på Arena.

Alligevel savner han noget i år:

- Jeg vil sige, at onde tunger vil mene, at der er meget af musikken, man ikke ved, hvad er. Når man sidder i den dér app og skal taste (hvad man gerne vil høre på festivalen, så man kan planlægge, red.) - det er lidt sværere end tidligere.

- Det er ikke for at lyde som en brokrøv. Men aaah - der måtte gerne have været nogle andre navne, men det er jo smag og behag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: