Det bliver vildere og vildere hver gang det danske bryggeri Mikkeller leverer sprut til den københavnske metalfestival Copenhell. Sidste år blev det til sprut destilleret på gedekranier, hvilket naturligvis skulle overgås i år.
For to uger siden offentliggjorde bryggeriet så en absint med 'blod fra en nordisk ulv', som har fået det dekadente navn 'Absindssyg'.
Det var dog hemmeligt, hvor blodet kom fra.
Festival serverer sprut med ulveblod
Bindegal
Men nu løfter bryggeriet sløret. Blodet stammer nemlig fra ingen ringere end den danske pigtrådsveteran, ulven Peter Belli.
- Vi gik gennem Peter Bellis management og prøvede at forklare dem, at det her var alle tiders ide, at Peter Belli skulle få tappet blod ned i to gryder sammen med en skægget fyr fra et bryggeri... Men hvad er oddsene for, at Peter Belli synes, det er fedt?, siger Mixen Lindberg til Ekstra Bladet.
- Jeg prøvede at bruge min sunde fornuft til at forklare det, men det kunne jeg ikke. De syntes, jeg var bindegal.
Det lykkedes dog bryggeriet at overtale den 71-årige legende, der onsdag dukker op til en nærmest ceremoniel aftapning i Pumpehuset.

Norske galninge rocker København
Belli: Bare tap mig
Her skal sangerens blod tappes ned i en kedel med voks, som skal bruges til at forsegle 25 af de i alt 150 flasker, der er blevet produceret med Absindssyg.
Efterfølgende leverer Peter Belli et akustisk sæt på scenen.
- Hvad sagde Peter Belli til, at I vil tappe ham for blod?
- Han synes, det lyder pissesjovt, og han glæder sig. Men det er overkill, at vi skal dræne ham for blod. Vi har en læge med, og så regner vi med at lave sådan en lille hapser fra tommelfingeren, så der drypper lidt blod. Det kan jo også blive for bestialsk, siger Mixen Lindberg.
- Belli tilbød, at vi bare kunne 'tappe ham, når nu han alligevel var der'.

Bindegale rockklovne går linen ud
Drak ulven
Bryggeriet har leget med en ide om at 'ryge' blodet fra Peter Bellis blod ind i absinten, men droppede det efter nogle tests.
- Med fare for, at nogen skulle få ondt i røven over, at man drak ulven Peter, siger Mixen Lindberg.
- For to uger siden forsikrede du mig om, at det var 100 procent ægte ulveblod. Så I har jo taget røven på alle.
- Det var en lille ulve-røver. Men hvis der er en nordisk ulv, der vil frem, så er det Peter, siger Mixen Lindberg.
Copenhell-arrangementet foregår i Pumpehuset 17. juni fra 15.00-20.00.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.