Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Cæcilie Norby: Fem plader der ændrede mit liv

Den pladeaktuelle sangerinde fortæller om en håndfuld skelsættende musikalske oplevelser

50-årige Cæcilie Norby har været vidt omkring i det musikalske landskab, og udsender nu en duo-plade med bassisten og ægtefællen Lars Danielsson. (Foto: PR-Foto)
50-årige Cæcilie Norby har været vidt omkring i det musikalske landskab, og udsender nu en duo-plade med bassisten og ægtefællen Lars Danielsson. (Foto: PR-Foto)

Cæcilie Norbys far var komponist og moren operasanger, så det skortede ikke på musik i barndomshjemmet. Hun brød igennem som sangerinde i Frontline, men fik for alvor hul igennem sammen med Nina Forsberg i OneTwo, der udgav tre album mellem 1986 og 1993. Siden er det blevet til syv plader i eget navn med jazzen som omdrejningspunkt, hvilket har ført til samarbejder med prominente navne som Chick Corea og John Scofield. Fredag d. 28. august udsender hun sammen med bassisten (og ægtefællen) Lars Danielson albummet 'Just the Two of Us', der byder på både egne kompositioner og fortolkninger af bla. Joni Mitchell og Leonard Cohen. I den anledning har vi bedt hende fortælle om fem af de plader, der har gjort en forskel i hendes verden.

W.A. Mozart: ‘Don Giovanni’ (1787)

  - Den første plade, der ændrede mit liv, var Mozarts ’Don Giovanni’. Jeg har været cirka 6 år, da jeg, ved at få oversat hele librettoen, forstod, at ham den rødvinssvingende verdensmand Don Juan - som var meget flot på coveret - altså ikke bare havde én fru Juan derhjemme, men - som der synges: 1003 piger, damer og madammer. Dét faktum, tilsat noget forførende melodisk Mozart, fik sommerfuglene i min mave til at røre på sig i en blanding af lettere forargelse, rødmen og nysgerrighed…

 

 The Beatles: ’Rubber Soul’ (1965)

 - Fra voluminøse opera-udbrud, hvor 1700-tals dragter prydede forsiden, til  'The Fab Four’ med pageklip og enkle guitarriffs var der ret langt. Der var ikke alle de her operaforviklinger i teksterne. Det var lige på og hårdt:  ’She loves you yeah, yeah, yeah!’  Min far havde ’Rubber Soul’ og ’Revolver’ på spolebånd, og til sidst fik jeg lov til selv at sætte båndene på hans Revox spolebåndoptager, hvis jeg passede på ikke at krølle dem…

Se også: Ane Brun: Fem plader der ændrede mit liv

Galt MacDermot: ’Hair’ (1968)

- Næste plade, der fik min krop til at reagere, var ’Hair’, som jeg fik i julegave i 1971, tror jeg. ’Aquarius’, ‘Let the Sunshine In’ og ‘Easy to Be Hard’ smeltede mit hjerte. For mig, som kun havde hørt opera, syret tolvtonemusik eller Beatles, var dette blødere, mere souled og mere kropsligt. Skulle senere i mine teenageår blive lidt af en post-hippie, hvor det tit ærgrede mig, at jeg faktisk bare gik rundt i Valby i 60'erne og 70'erne uden rigtigt at have været med. Vi kunne sgu da godt ha´ taget en udflugt til Woodstock med børnehaven, sådan havde jeg det…

 

Miles Davis: ’Sketches of Spain’ (1960)

- Det var bare som om min musikalske DNA faldt i hak, da jeg hørte Miles hæse og sløvt intonerede tone skitsere Rodrigos guitarkoncert sammen med Gil Evans geniale fragmenterede og perfekt mangelfulde arrangementer. Det var jo den klassiske guitarkoncert, som jeg elskede, fortolket og på en måde forvrænget af noget, der var endnu mere mig, nemlig jazzens ’blå’ tone. Hvis jeg skulle strande på en øde ø, vil jeg gerne ha´ den plade med - og måske en espressomaskine - så klarer jeg mig!

Se også: Chief 1: Fem plader der ændrede mit liv

The Police: ’Synchronisity’ (1983)

- Jeg gik i 1. g. og på det tidspunkt var der flere hylder af plader, der var soundtracket til mit liv: Chick Corea, Weather Report, Mahavisnu Orchestra, George Duke, Frank Zappa. Alt sammen rimelig komplekst, hovedsagligt amerikansk, instrumental fusionsmusik. Og så kom der et højenergi-punk/ska/reaggae-band med en fantastisk sanger i front, der skrev tekster, der handlede om noget. En lyd der var ny og pågående. Jeg har været især Police-fan lige siden, men også kæmpe Stin- fan gennem tiderne. Sting med eller uden hipster-skæg - helst uden!

 

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Björk: 'Utopia' (One Little Indian-album/Ude nu)
3.Neil Young + Promise of the Real: 'The Visitor' (Reprise-album/Ude 1. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Sufjan Stevens: 'The Greatest Gift' (Asthmatic Kitty Records/Ude nu)
2.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen