Choknyhed fra Lukas Graham

Pianisten Kasper Daugaard træder ud af popbandet kort før danske kæmpekoncerter

Lukas Graham med Kasper Daugaard i brun læderjakke - bandet gav tre koncerter i England i sidste uge. (Foto: AP)
Lukas Graham med Kasper Daugaard i brun læderjakke - bandet gav tre koncerter i England i sidste uge. (Foto: AP)

Efter 4 år bag tangenterne i Lukas Graham har pianist Kasper Daugaard valgt at forlade succesbandet.

Det sker ifølge gruppen helt udramatisk, i fuld fordragelighed og i overensstemmelse med resten af Lukas Grahams medlemmer.

Lukas Grahams 'Blue Album' topper albumlisten, mens Rasmus Seebahcs seneste udspil er nummer 7. (Foto: Polfoto) DK MusikNYT Tronskifte: Danmarks nye popkonge

I en pressemeddelelse udtaler Kasper Daugaard:

- Det har været en fantastisk rejse, på et personligt såvel som et professionelt plan, at være med bandet rundt i verden. Jeg har nydt hvert et øjeblik i fulde drag.

- Som medlem i bandet Lukas Graham har jeg dannet fundamentet til livslange venskaber, fået krydset adskillige drengedrøms bokse af på min bucketlist og er blevet enormt mange livserfaringer rigere.

- Jeg har blandt andet fundet ud af, at et turnerende liv i det omfang som tilfældet har været, og især er blevet, med Lukas Graham - måske ikke er det bedste match til mig.

- Udefra set kan det måske virke som en lidt pludselig beslutning, men vi er internt i bandet enige om, at det her oven på US tour, var et naturligt og rigtigt tidspunkt at lave denne rokade. Så jeg har efter nøje overvejelser og i overensstemmelse med mine venner i bandet, valgt at skifte musikalsk fokus.

Fortsætter som sangskriver
Kasper Daugaard fortsætter sin karriere som sangskriver i samarbejde med management og publishingselskabet Then We Take the World, der i øvrigt også har Lukas Graham i stalden.

Pianisten er søn af Kim Daugaard fra Shu-bi-dua.

Som afløser for Kasper Daugaard sidder producer og tidligere pianist for bandet, Morten Ristorp, ind som afløser, indtil en mere permanent løsning er fundet.

Lukas Graham på Grøn Koncert i fjor - i juni vender bandet hjem til Danmark og giver fire store koncerter. (Foto: Philip Davali) DK MusikNYT Lukas Graham spiller på Wembley

Lukas Graham vender allerede på lørdag hjem til Danmark, hvor de foran 20.000 på et udsolgt Østerbro Stadion spiller den første af fire store sommershows på dansk grund.

Bandet, der de seneste måneder har haft historisk stor succes i udlandet, kommer til at optræde for op mod 100.000 danskere i juni.

Kasper Daugaard og Lukas Graham himself under Grøn Koncert i fjor. (Foto: Philip Davali)
Kasper Daugaard og Lukas Graham himself under Grøn Koncert i fjor. (Foto: Philip Davali)