Citybois chokerer

HITLISTENYT: Duoens andet album slår Phlakes nye udspil og vælter direkte ind på førstepladsen

Anthon Edwards Knudtzon (til venstre) og Thor Blanchez Farlov fra Citybois anno 2020 - begge er nu i begyndelsen af tyverne. Foto: Universal
Anthon Edwards Knudtzon (til venstre) og Thor Blanchez Farlov fra Citybois anno 2020 - begge er nu i begyndelsen af tyverne. Foto: Universal

Vi var nogle, der troede, Citybois ville holde i fem minutter. Nu har makkerparret holdt i fem år.

I dag understreger popdrengene, at de ikke er døgnfluer, ved at sende deres første dansksprogede album, 'Bois Forever', ind som nummer et på den officielle top 40.

Måske kan Anthon Edwards Knudtzon og Thor Blanchez Farlov alligevel leve op til den titel.

Citybois helt til grin på Grøn Koncert

'Bois Forever' indeholder Citybois' aktuelle hit, 'Sol over København', der er udsendt i samarbejde med Kesi. Sangen opnåede en andenplads for et par uger siden, hvilket er duoens højeste placering på singlecharten nogensinde.

Helt sindssygt af Seebach

Deres debutalbum, 'What Bois About To', blev aldrig en blockbuster. Det peakede på 11. pladsen i 2016.

Citybois fik en femteplads i 'X Factor' i 2015, og de er blandt meget få deltagere, som har fået en succesfuld karriere med afsæt i talentkonkurrencen. 

Phlake skuffer
En anden dansk duo skuffer til gengæld. Phlakes nye, 'The Illegal Download of Your Soul’, dumper ind som nummer fire.

Deres forrige album, 'Weird Invitations', gik helt til tops i 2017.

Phlake bliver udover Citybois overgået af flere uger gamle album fra The Weeknd og TopGunn, der er henholdsvis nummer to og tre.

Fupnumre: For smarte til Danmark

'Bois Forever' og 'The Illegal Download of Your Soul’ er de eneste nyheder i top ti.

Future tager førstepladsen i USA med 'High Off Life'. Det er syvende gang den amerikanske rapper sender et album ind som nummer et i hjemlandet. 'High Off Life' debuterer på 14. pladsen i Danmark.

Se den aktuelle danske albumliste og singlechart på hitlisten.dk

Citybois er ikke de eneste unge gutter, der har succes herhjemme. Ny på toppen af singlecharten er Lolos 'Kiki', som den københavnske teenagerapper har udsendt med hitkongen Gilli.

Lolo var blot 15 år, da han i december slap sin reelle debutsingle, hittet 'Pub G'.

Citybois med mentor Thomas Blachman, da drengene fra Gentofte i 2015 deltog i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt
Citybois med mentor Thomas Blachman, da drengene fra Gentofte i 2015 deltog i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt