Citybois skal varme op for One Direction

De to unge stjerneskud optræder inden det populære boyband på stadion i Horsens

Citybois optrådte for 3000 unge fans i Falconer Salen i fredags. (Foto: Mogens Flindt)
Citybois optrådte for 3000 unge fans i Falconer Salen i fredags. (Foto: Mogens Flindt)
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Anthon og Thors succes fortsætter. Først tog de Danmark med storm, da de nåede semifinalen i 'X Factor', så spillede de en udsolgt koncert i Falconer Salen på Frederiksberg og nu skal de varme op for den verdenskendte drengegruppe One Direction.

Det sker på stadionet Casa Arena i Horsens tirsdag 16. juni.

Citybois på sommerturné: Her skal de spille

I Falconer Salen spillede Citybois deres første single 'Things We Do', der har hittet i hele landet, og nogle af de covernumre de havde optrådt med i 'X Factor'.

- Vi kan jo kun synge vores single og så cover-numre. Vores fans vil jo have noget nu, så det er jo også nu, vi skal slå til. Vi gav, hvad vi havde, og vi skal helt sikkert nok komme med mange andre gode ting, sagde Anthon Edwards Knudtzon til Ekstra Bladet dagen efter deres debutkoncert.

Her var han stadig helt høj på oplevelsen.

- Det var bare sindssygt. Det var så fedt, der er ikke så meget andet at sige.

Og drengene er da også vildt begejstrede for deres job som opvarmningsband for One Direction:

- HOLD DA HELT OP! Tanken ved alle de mennesker i boxen til x-factor finalen var vild, og så bagefter Falconer Salen som var for overdrevet. Men nu snakker vi om 30.000 mennesker, det sindssygt og vi glæder os helt vildt!

Citybois efter kritik: Vi gjorde vores bedste

Udover One Direction-koncerten skal Citybois spille en række andre job hen over sommeren.

De har blandt andet slået sig sammen med Christopher og Burhan G og giver koncert på Valdemars Slot ved Svendborg 21. august.

Turneens første udendørskoncert fandt sted i Valbyparken i København i søndags, hvor drengene optrådte i forbindelse med sportsarrangementet 'The Color Run'.

Herefter gik turen direkte til Billund, hvor de to populære teenagere gik på scenen i Legoland.

 

Citybois leger med de store nu

I løbet af sommeren når de desuden at komme forbi Vig, Aalborg, Sønderborg, Horsens, Svendborg og Odense.

Også Citybois' egen hjemby Gentofte bliver vært for en enkelt koncert, ligesom festivalgængere på Smukfest i Skanderborg heller ikke vil blive snydt.

Det hele sluttes af i København 30. august, hvor Anthon og Thor optræder i forbindelse med Arla Foods Festival i Kongens Have.

Citybois er nogle vældig populære drenge. Hør bare disse fans, der i april kunne opleve drengene give deres første 'rigtige' koncert i Falconer Salen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind