Clemens: Fem plader der ændrede mit liv

Den plade- og koncertaktuelle rapper fortæller om en håndfuld vigtige musikalske pejlemærker

I dag udkommer den 35-årige Clemens' seneste album 'Klemmedrengen', hvor han bl.a. arbejder sammen med Basim. (Foto: Anthon Unger)
I dag udkommer den 35-årige Clemens' seneste album 'Klemmedrengen', hvor han bl.a. arbejder sammen med Basim. (Foto: Anthon Unger)

Den 35-årige Clemens udsender i dag sit syvende album 'Klemmedrengen', hvor han for første gang også kaster sig ud i rollen som producer og sangskriver, og drager fra på torsdag på Danmarksturne med start i  Esbjerg. I den anledning har vi bedt ham om at fortælle lidt om fem af de plader, der har gjort en forskel i hans liv.

MC Einar:  ’Den Nye Stil’ (1988)

 -  Et af de allervigtigste albums i dansk raps historie. Peyks tekster var på et uovertruffet og ikke tidligere hørt niveau. Og set i bakspejlet er de et skønt 80'er portræt. Når jeg en sjælden gang imellem hører pladen, er jeg straks mentalt, tilbage i den tid, hvor grønjakkerne hærgede, poptøser tyggede gummi og Burger King var eksotisk. Samtidig passede beatene, der var heftigt inspireret af Rick Rubin og Beastie Boys med rå guitar og tunge trommer, godt til den rocktradition, som de danske musiklyttere er flasket op med. Og på den måde nød rappen anerkendelse for en kort stund, men på et vigtigt tidspunkt.

 

Benny Andersen og Povl Dissing: ’Svantes viser’ (1973)

 - Dansk sangskrivning når det er bedst. Den relativt traditionelle form blandet med moderne dranker/selvhads-lyrik a la Portishead var en kæmpe øjenåbner for mig i puberteten. Her var en plade, hvor man ikke leflede. Hvor man turde indrømme at livet (også) er noget fucking lort uden udsigt til forandring. Bennys finurlighed i sine tekster gør, at man føler alvoren og nikker genkendende, samtidig med, at man tilgiver det hele, når Poul får sig en oooooostemad på sin lykkelige dag. Povl er i øvrigt det mest Wu-Tang Clan-realness vi har i DK.

Sangeren og sangskriveren Majke Voss Romme, der arbejder under navnet Broken Twin, har fået både roser og priser for solodebuten 'May'. (Foto: Janus Engel) DK MusikNYT Broken Twin: Fem plader der ændrede mit liv

Kanye West: ‘My Dark Twisted Fantasy’ (2010)

 - Her er en plade med en kunstner, der tør gå hele vejen. Kanye bliver aldrig verdens bedste rapper. Men måske derfor tør han bringe helt nye ting til bordet og bliver ved at finde originale udtryk, der er helt coked up og næsvise. Samtidig med, at det er gennemkneppet ned til mindste detalje. Produktionerne er det bedste og mest forfriskende jeg har hørt i lang tid. Og spørger du mig, havde det set sort ud både for hiphop og popkulturen, hvis ikke verden havde en fornyer som Kanye. Et koryfæ med storhedsvanvid der tør te sig som en idiot, hvilket ofte fører til inspirerende værker og uheldig adfærd.

 

Eric B & Rakim : ‘Follow The Leader’ (1988)

 - Rakim er gud. Punktum. Spørg Jay-Z, spørg Eminem. Spørg alle. På den plade tog Rakim rappen til et niveau, som resten af de bedste rappere først kunne matche 15 år efter. Trods det faktum at jeg kan de fleste af sangene udenad, er der stadig passager, hvor jeg først nu - næsten 30 år efter - opdager den sande åbenbaring ved at forstå nogle af metaforerne. Ærgeligt, at Rakim overlevede sig selv, og den dag i dag blot er en skygge af sit tidligere jeg.

Peter Sommer og Simon Kvamm spiller som De Eneste To landet over til 28. februar. (Foto: PR-Foto) DK MusikNYT De Eneste To: Fem plader der ændrede vores liv

Miles Davis: ’Sketches of Spain’ (1960)

 - Elsker melankolien. Elsker når orden møder kreativitet, når orkestret spiller efter partitur og Miles spiller fra hjertet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer