Danmark får ny rockfestival

Horsens slår portene op til Jailbreak i Fængslet med blandt andre Sabaton og Jesper Binzer i august

Joakim Brodén i front for Sabaton, der optræder til Jailbreak. Foto: Radek Petrasek/AP/Ritzau Scanpix
Joakim Brodén i front for Sabaton, der optræder til Jailbreak. Foto: Radek Petrasek/AP/Ritzau Scanpix
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Efter to år med pandemi tegner sommeren 2022 til at blive den mest intense musiksæson nogensinde.

Og nu er den lige blevet mere intens.

Horsens offentliggør nemlig endnu et arrangement i festivallandskabet med Jailbreak.

Som navnet antyder finder rockeventen sted i det nedlagte Horsens Statsfængsel, der de senere år er blevet brugt til koncertsted.

På plakaten er foreløbigt svenske Sabaton, tyske Accept, finske Steve 'N' Seagulls samt danske Jesper Binzer og Electric Guitars. Flere navne offentliggøres løbende.

Folkene bag Copenhell
Jailbreak afvikles lørdag 13. august. I fremtiden er det meningen, at festivalen skal udvikle sig til en begivenhed, der finder sted over flere dage.  

Bag festivalen står kulturnetværket Horsens & Friends og Live Nation, som også arrangerer blandt andet Copenhell.

Sabaton har i øvrigt udskudt deres koncert 6. marts i Royal Arena i København på ubestemt tid. Gruppen udsender albummet 'The War to End All Wars' i begyndelsen af marts.

Både Thin Lizzy og AC/DC har skrevet sange med titlen 'Jailbreak', så den nystartede festival har historien på plads i Horsens, der desuden er en af Jyllands traditionelle bastioner for hardrock.  

Billetsalget begynder på mandag 31. januar klokken 10 via ticketmaster.dk.

Billetprisen er på 795 kroner plus gebyr.

Veteranen Jesper Binzer er på plakaten, når Horsens rocker bag fængselsmurene til sommer. Foto: Warner
Veteranen Jesper Binzer er på plakaten, når Horsens rocker bag fængselsmurene til sommer. Foto: Warner
 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind