Danmarks bedste band: Vi slår os selv ihjel

Metalkvartetten Slægt har begået årets album på et brændstof bestående af blod, ild og død

Slægt - fra venstre: Olle Bergholz, Anders M. Jørgensen, Adam CC. Nielsen og frontmand Oskar J. Frederiksen. Foto: Stine Tidsvilde
Slægt - fra venstre: Olle Bergholz, Anders M. Jørgensen, Adam CC. Nielsen og frontmand Oskar J. Frederiksen. Foto: Stine Tidsvilde

På Slægts seneste album, ’Domus Mysterium’, som Ekstra Bladet i dag har kåret til årets bedste, er der et nummer med titlen ’I Smell Blood’.

Og metalbandet fra København lugter virkelig blod på pladen, men flere gange har de fire unge mænd såmænd også lugtet af blod.

Slægt har nemlig smurt sig ind i svineblod, før de gik på scenen:

- Man mister fornemmelsen af tid og sted og bliver en anden, end man er til daglig. Man kommer nærmest i trance. Det gør bare noget ved en, når man lugter blod. Det er som om, ens hjørnetænder bliver mere spidse, smiler frontmand Oskar J. Frederiksen.

Han stikker gaflen i en luns gris og skyller den ned med øl under en frokost på Islands Brygge.

Ædelmetal fra dansk djævleyngel

Oskar forklarer, at svineblod ’ret hurtigt bliver grønt’, hvis man efterlader det i øvelokalet. Væsken skal helst fryses ned, men Slægt har efterhånden lagt ritualet på køl:

- Vi er begyndt at gå lidt væk fra det, fordi alle gør det. Vi spillede på en festival i Hamborg, hvor arrangøren blev helt lettet over, at vi ikke havde blod med. Han havde brugt det halve af natten på at spule blod fra andre bands af en brusekabine, forklarer den sortklædte sanger.

Voldsomme mord
Blod og død er et gennemgående tema hos Slægt, og for Oskar gælder det sågar om at ’slå sig selv ihjel’ på scenen:

- Det er jo naturligvis ment i overført betydning, men vi opfatter scenen som vores alter. Vi giver alt, hvad vi har, og det er en form for ofring. Hvis man ikke giver noget af sig selv, så får man heller ikke noget igen.

- Måske er vores alvor ubevidst en reaktion på den overfladiske kultur, vi lever i. For os skal det handle om blod, ild og død. Der skal være lidenskab og energi. Ellers når man ingen vegne. Og man skal være vedholdende. Jeg synes, for mange giver op og brokker sig, når det bliver svært. Hvis det var nemt, så ville alle gøre det! konstaterer Oskar. 

Oskar J. Frederiksen i Slægts øvelokale på Østerbro, hvor han voksede op i et kunstnerhjem. Foto: Stine Tidsvilde
Oskar J. Frederiksen i Slægts øvelokale på Østerbro, hvor han voksede op i et kunstnerhjem. Foto: Stine Tidsvilde

Slægts kreative hovedkraft bedyrer, at han ’synes det er uinteressant, når bands lyder som deres pladesamling’. Selv stræber han efter originalitet på ’Domus Mysterium’, der er kvartettens andet album. Slægt mestrer en episk heavy metal med elementer fra lyrisk folkemusik og ikke mindst den bestialske subgenre black metal.

Stilartens infernalske lyd blev i begyndelsen af 1990’erne overdøvet af voldsomme mord og sekteriske kirkeafbrændinger, hvor black metals foregangsmænd i Sverige og navnlig Norge gik forrest.

Sensation: Dansk band i verdensklasse

Oskar er usædvanlig afklaret omkring Slægt, men han tænker sig grundigt om, før han har en holdning til, om det er problematisk at videreføre så kontroversiel og ekstrem en genre:

- Spørgsmålet er jo, om jeg er en del af en kunstnerisk stilart eller en bølge af handlinger. Jeg vil nok mest sige, at jeg er en del af det første. Jeg har sgu ikke været involveret i kirkeafbrændinger. Jeg kunne knap nok gå, da det fandt sted. Men hvis man kan lide musikken, fordi dem bag har slået nogen ihjel, så har vi et problem, erkender han.

Slægt nøjes med at slå sig selv ihjel.