Dansk band trækker stikket: Nu er det slut

Det populære band Ukendt Kunstner har spillet deres sidste koncert

Ukendt kunstner sammen med Sivas. Foto: Mikkel Tariq Khan
Ukendt kunstner sammen med Sivas. Foto: Mikkel Tariq Khan

Musikduoen Ukendt Kunstner har haft stor succes i fem år. Men nu er det slut.

Det meddeler de på det sociale medie Instagram, fra en koncert i Rødovre, med følgende tekst.

- For lidt over fem år siden startede det. I aften sluttede det. Tusind tak for ALT!

Billedet har udløst en voldsom reaktion. Over 5000 fans har liket opslaget og over 400 har kommenteret. De fleste er triste over bandets beslutning om at stoppe.

Hvorfor vides heller ikke endnu.

Løb med P3-guldet
Musikduoen består af rapper Hans Philip og produceren Jens Ole Wowk McCoy. De har spillet på flere festivaler blandt andet Grøn Koncert og Smukfest. De har ligeledes optrådt sammen med flere danskere musikere såsom Sivas, Gilli og Muuro.

I 2015 vandt de P3-guldet og løb med 100.000 kroner.

De har hittet med numre som 'Neonlys', 'Stein Bagger' og 'Langt væk'.

Stopper de virkeligt?
Flere fans spekulerer dog i om bandet i virkeligheden stopper. Sidste december meddelte bandet, at de ville splitte op og ikke længere lave musik med hinanden.

Men de har fortsat musikkarrieren sammen ligesiden.

Om det er et endegyldigt farvel herfra, må tiden vise.