Dansk boyband går i opløsning

Page Four, det danske boyband bag hittene '17 år' og 'Sommer', går fra hinanden efter fire år

Page Four bestod af Stefan Hjorth, Jonas Eilskov, Lauritz Emil Christiansen og Pelle Højer Pedersen. Foto: Henning Hjort
Page Four bestod af Stefan Hjorth, Jonas Eilskov, Lauritz Emil Christiansen og Pelle Højer Pedersen. Foto: Henning Hjort

Efter fire år med hits som '17 år', 'Sommer' og 'Bedre end din eks' har det danske boyband Page Four besluttet at gå fra hinanden.

Det meddeler bandet i et opslag på deres Facebook-side.

- 'Det har været fire år, som vi har nydt i fulde drag, og som har budt på oplevelser, vi knap turde drømme om, inden vi mødte hinanden. Vi har stået på både de største og mindste scener i landet, optrådt på landsdækkende tv og til konfirmationer, og vi har mødt fans fra to til 100 år. Vores drømme gik i opfyldelse, og ingen af disse oplevelser vil vi bytte for noget i verden', skriver de på Facebook.

Bandets manager, Andreas Holmsgaard, skriver i en mail til Ekstra Bladet, at Page Four ikke har yderligere kommentarer til deres opløsning.

Danmarks mest hardcore fans
I Facebook-opslaget sender Page Four også en hilsen til deres mange dedikerede fans.

- 'I derude har været de bedste fans, man overhovedet kunne ønske sig! Nogle har været med fra start, andre er kommet til undervejs, men fælles for alle er det, at vi ikke kunne have gjort det uden jer. I har været en ligeså stor del af Page Four, som vi har, og det skylder vi jer et ydmygt tak for. Tak for alle de koncerter, I er kommet til, de mange timer I har ventet i al slags vejr, og de mange kilometer, I er rejst for at se os', lyder det i Facebook-opslaget.

Bandets fans har - efter kommentarerne at dømme - taget nyheden tungt.

- .Græder! Men ja, elsker jer, tak for alle de gode koncerter og glæder mig til at se jer i maj', sørger Frederikke i en kommentar til Facebook-opslaget.

- 'Tusind tak for alt, drenge. Efter 20 koncerter har jeg en masse fantastiske minder, som jeg kan tænke tilbage på. Hvis I føler, at det er den rigtige beslutning og er glade, så er jeg også glad, selvom det selvfølgelig er trist. Tak for alt, vi ses forhåbentligt til en sidste fest til maj. Alt godt til jer i fremtiden!', skriver Christina.

- 'Tusind tak for de bedste 4 år i mit liv! glæder mig til og se jer i maj for sidste gang! Håber at jeg kommer til at møde jer en og en på et tidspunkt!! elsker jer. PS tak for de bedste koncerter jeg har været til med jer!', lyder det fra Cornelia.

Se også: Er det her Danmarks mest hardcore fans?

Streamede fra en kælder
Det unge band består af Lauritz Emil Christiansen, Jonas Eilskov, Stefan Hjort og Pelle Højer. Navnet 'Page Four' fandt de på sammen med ungdomsbladet Vi unges læsere.

Bandet startede med at indspille coversange, blandt andet af det danske 80'erhit 'Magi i luften'. De spillede deres første koncert i en kælder fra forældrenes hus og streamede den på Facebook. Siden da har de spillet til Fredagsrock i Tivoli og været på landsdækkende turné.

I Facebook-opslaget fortæller Page Four, at de gennemfører deres forårsturné som planlagt.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Grande Royale: 'Captured Live' (The Sign-album/Ude 21. september)
2.The Chills: 'Snow Bound' (Fire-album/Ude 14. september)
3.The Magpie Salute: 'High Water I' (Provogue-album/Ude 10. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Johnny Marr: 'Call the Comet' (New Voodoo-album/Ude nu)
2.When Saints Go Machine: 'It's A Mad Love' (Kartel-ep/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Tell Me How You Really Feel' (Milk!-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen