Dansk festival aflyst

Årets Spot Festival bliver ikke til noget på grund af udbredelsen af coronavirus

Her ses festivalgæster til sidste års Spot Festival. Foto: Martin Lehmann
Her ses festivalgæster til sidste års Spot Festival. Foto: Martin Lehmann

Fra 30. april til 3. maj skulle op mod 10.000 mennesker være samlet til dette års Spot Festival, der afvikles i Aarhus.

Men det kan de forventningsfulde festivalgæster godt se langt efter nu.

Arrangørerne bag festivalen har nemlig valgt at aflyse årets festival grundet udbredelsen af coronavirus.

Det oplyser Spot Festival i en pressemeddelelse.

'Corona-krisen mærkes hårdt overalt i arrangørmiljøet i Danmark, og med den uvished, der er, om, hvorvidt man overhovedet kan og må - eller bør - lave arrangementer af Spots størrelse i vores afviklingsperiode, finder SPOT Festivalens ledelse og bestyrelse det urealistisk at gennemføre den ambitiøse festival', lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.

Også Spots Festivals bestyrelsesformand, Poul Martin Bonde, er ærgerlig over, at festivalen i år må aflyses.

'Det er super ærgerligt, at vi på denne måde må opgive at afholde
SPOT Festival i 2020. Men vi vender stærkt tilbage i 2021 - og ved at lave nogle markante arrangementer i løbet af sommeren og efteråret behøver SPOTs aftryk på det danske musikmiljø ikke at savnes helt i år,' lyder det fra bestyrelsesformanden i pressemeddelelsen:

'Herfra skal lyde en stor tak til alle de publikummer, der allerede havde købt billet, til alle de musikere og branchefolk, der havde meldt deres ankomst, til vores dygtige stab, der har knoklet for at blive klar til åbningen, og til alle vores frivillige, der endnu engang var parate til at skabe den helt særlige festival, der er SPOT.'

Spot Festival har nu taget konsekvenserne af udbredelsen af coronavirus. Foto: Benjamin Nørskov
Spot Festival har nu taget konsekvenserne af udbredelsen af coronavirus. Foto: Benjamin Nørskov
 

 

Planlægger andre arrangementer
Spot Festival vil i løbet af sommeren og efteråret i stedet for festivalen arbejde på at sætte en række koncerter og brancheaktiviteter op.

Festivalgæster, der har købt billetter til årets festival, kan de deres penge refunderet, men billetterne kan også ombyttes til en billet til Spot Festival 2021, såfremt man ønsker det.

Aflysningen af Spot Festival kommer i kølvandet på en lang række andre aflysninger i musikkens verden.

Den ikoniske festival Glastonbury i England, der ligger i juni og lige inden årets Roskilde Festival, aflyste tidligere i denne uge for eksempel årets festival. Også Royal Metal Fest, der skulle have været afviklet på en række aarhusianske spillesteder i dagene 16. til 18. april, er blevet aflyst.

Se også: Kæmpe filmfestival udskudt

19 kommentarer
Vis kommentarer