Dansk festival: Det er sidste chance

Man skal skynde sig, hvis man vil på Copenhell, som melder om få partoutbilletter til årets spektakel

Det er ny rekord for Copenhell, at der allerede er solgt så mange billetter. Direktøren for Copenhell, Jeppe Nissen, forklarer her, hvad der gør festivalen attraktiv. Producer: Martin Lorentsen

Der bliver fyldt i helvede i år.

Metalfestivalen Copenhell har netop meldt ud, at der kun er få billetter tilbage til sommerens rabalder på Refshaleøen.

Man skal altså have ild i røven, hvis man vil sikre sig et armbånd, når festivalen fejrer tiårsjubilæum.

Se også: Vandvid: Festival ramt af forbandelse

Partoutbilletterne er røget for længst, mens Copenhell nu er ved at løbe tør for dem, der gælder til tre dage.

OPDATERING: Alle tredagsbilletter er nu udsolgt.

Endagsbilletterne til torsdag, hvor Tool optræder, har været udsolgt længe, men der er stadig få endagsbilletter til de andre tre dage.

Historisk interesse
Copenhell kommer op på sammenlagt 25.000 betalende gæster, hvis de sidste armbånd bliver solgt.

Interessen for festivalen har aldrig været større. Det hurtigste, begivenheden hidtil blev udsolgt, var tre uger, før portene gik op i 2016, hvor Black Sabbath gav dansk afskedskoncert som den årgangs ubestridte topnavn.

Se også: Sabbath i sort: Ondskabens triumf

Der er næsten tre måneder til Copenhell 2019, som finder sted fra onsdag 19. til lørdag 22. juni.

Ud over Tool er årets hovedattraktioner Slipknot, Scorpions, Lamb of God, Slash og Rob Zombie.

Blandt de danske bands er Slægt, Pretty Maids, The Psyke Project samt Demon Head.

30 procent af Copenhells gæster er kvinder, mens hele 52 procent er hunkøn på Roskilde. Foto: Jesper Mortensen
30 procent af Copenhells gæster er kvinder, mens hele 52 procent er hunkøn på Roskilde. Foto: Jesper Mortensen
 

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Stray Cats: '40' (Surfdog-album/Ude 24. maj)
2.Mastodon: 'Stairway to Heaven' (Reprise-single/Ude nu)
3.Laid Back: 'Healing Feeling' (Brother-album/Ude 3. maj)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds Records-album/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado Records-album/Ude nu)
3.Rozi Plain: 'What a Boost' (Memphis Industries-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere