For nyligt meddelte Nephew, at det populære orkester ville genopstå efter flere års pause.
Samtidig annoncerede bandet, at de optræder i Boxen i Herning fredag 5. oktober samt i Royal Arena i København lørdag 6. oktober næste år - begge koncerter blev udsolgt i løbet af ganske kort tid.
Heftigt comeback: Dansk megaband melder udsolgt
Men nu er der så endnu en chance for at opleve bandet live inden da.
Tirsdag aften meddeler bandet nemlig, at de spiller på Smukfest til sommer.
- Fra et musikstudie i Hamburg kan vi hermed meddele, at vi til sommer vil skrive videre på vores Smukfest-historie og træde op på Bøgescenen igen. Donnerwetter, vi glæder os!, skriver de på Facebook.
- Vi er stadig i granatchock over den voldsomme interesse for vores to arena-koncerter til næste efterår. Tak igen & igen &! Vi ser frem til at bygge vores egne aftner og invitere indenfor, tilføjer de.
Det storsælgende band startede som femmandsorkester, men gør comeback som sekstet, efter Marie Højlund fra Marybell Katastrophy er blevet nyt medlem.