I oktober genopstod Nephew efter mere end fem års pause, og på bare ét døgn forsvandt samtlige 30.000 billetter til det jyske bands to første koncerter.
Siden har gruppen med Simon Kvamm i spidsen spillet på både Roskilde Festival og Smukfest, hvor en lettere overrislet kronprins Frederik satte kongelig kulør på Nephews koncert i Bøgeskoven.
Efter seks års pause: Dansk megaband udgiver ny musik
Og nu er bandet så klar til flere koncerter - nærmere bestemt ti over hele landet i marts. Det oplyser gruppen i en pressemeddelelse.
'Da vi planlagde 2018 var det med få koncerter, fordi vi gerne ville fornemme om folk havde lyst til at se os, og om vi selv havde lyst til at spille. Til begge dele må svares: Kæmpe Ja! Vi har virkelig lyst til at komme på landevejen med både de gamle sange og de nye sange fra vores kommende album 'Ring – i – Ring', og det lader glædeligt nok til at der er folk derude, der gerne vil have besøg af os,' lyder det fra Simon Kvamm.
Koncertturnéen ser således ud:
1. marts: Aarhus, Ceres Arena
8. marts: Odense, Arena Fyn
9. marts: Sønderborg, Skansen
15. marts: Holstebro, Gråkjær Arena
16. marts: Aalborg, Gigantium
21. marts: København, K.B. Hallen
22. marts: Roskilde, Roskilde Kongrescenter
23. marts: Næstved, Arena Næstved
29. marts: Esbjerg, Bluewater Dokken
30. marts: Vejle, Spektrum
Billetterne sættes til salg fredag 31. august.
Dansk megaband genopstår Dansk megaband genopstår Dansk megaband genopstår