Klara Kristin vil ikke stå tilbage for Kate Moss.
Supermodellens karriere som sangerinde har foreløbig været kortvarig, men det afholder ikke englænderens danske kollega fra at springe ud i poppens verden.
Helt godnat: Ny fadæse for Medina
Klara Kristin albumdebuterer på fredag 18. september med 'Lullaby & Drum Machine', der består af en stribe fransksprogede numre, som blandt andre legendariske Serge Gainsbourg, Brigitte Bardot og Francois Hardy tidligere har sunget.
Ifølge en pressemeddelelse vil albummet få 'ethvert frankofilt hjerte til at smelte'.
Ægte sexscener
Klara Kristin, der blev født i 1993, har indspillet pladen i samarbejde med Jonathan Bremer fra den anerkendte jazzduo Bremer/McCoy.
Den danske model har arbejdet for blandt andre Louis Vuitton, Zadig & Voltaire og Calvin Klein.
Popchok: Danske kvinder kikser totalt
I en undertøjsreklame for sidstnævnte i 2016 blev Klara Kristin fotograferet nedefra, så man kunne se hendes trusser, hvilket medførte kritik fra National Centre on Sexual Exploitation, som er en amerikansk interesseorganisation, der er imod pornografi.
Klara Kristin fik sit gennembrud som skuespiller i det erotiske drama 'Love'. Filmen havde i 2015 premiere på festivalen i Cannes, hvor den vakte opsigt med ægte sexscener.