I december kunne Ekstra Bladet afsløre, at den populære duo Djämes Braun, er gået hvert til sit.
Duoen, der bestod af barndomsvennerne Lasse 'Pilfinger' Kramhøft og Kent 'Kenno' Pedersen, har hittet under navnet Djämes Braun siden 2012, hvor de slog igennem med 'Duft af Ba-cone'.
De er også kendt for hits som 'Kom og giv mig alle dine penge', 'Kvinder og kanoner' og især landeplagen 'Kigger på fugle' og kom for alvor ind på mange danskeres lystavle, da de medvirkede i 'Toppen af poppen' på TV 2 i 2016.
Det er slut: Kendt dansk duo går fra hinanden
Kent 'Kenno' Pedersen forklarede til Ekstra Bladet, at der ikke var noget drama bag bruddet.
- Vi har bare valgt hver især at gå nye veje rent musikalsk, lød det.
Intet ondt blod
Dengang ønskede hverken 'Pilfinger' eller Djämes Brauns manager at kommentere nyheden, men til Zulu Awards onsdag aften var Lasse 'Pilfinger' Kramhøft noget mere snakkesalig.
- Djämes Braun er stadig i fuld sving, slog den 39-årige producer fast, da Ekstra Bladet mødte ham på den røde løber.
- Som enkeltmandsprojekt?
- Ja, det er mit projekt. Nu fortsætter det bare videre derudaf. Vi har allerede hele sommeren booket op! Det er bare mig – men vi er jo også et stort band, så Djämes Braun er jo ikke bare en duo, men lige så meget en institution af alle os i bandet, der er del af det, forklarede han.
- Hvorfor gik I hvert til sit?
- Det er en lang historie, som jeg ikke har tid til at fortælle lige nu. Men jeg vil sige, at nogle gange skal man bare være hver for sig. Der er ikke noget ondt blod eller noget dårligt i det, men jeg tror bare, at Kenno ville prøve noget andet, konstaterede han.
Lasse ’Pilfinger’ Kramhøft har senest lavet produceret en single for Skinz.
- Min ting er, at jeg både er producer, sangskriver og artist, og sådan har det altid været, sagde han.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.