Dansk rockstjerne gør comeback

Veteranen Henning Stærk udsender 'Big Boss Man', der er vestjydens første single i otte år

Henning Stærk Jakobsen anno 2004 - rockmusikeren fra Holstebro er nu blevet 68 og døjer med slidgigt. Foto: /ritzau/Gregers Overvad
Henning Stærk Jakobsen anno 2004 - rockmusikeren fra Holstebro er nu blevet 68 og døjer med slidgigt. Foto: /ritzau/Gregers Overvad

Henning Stærk er tilbage.

Efter en pladepause på otte år udgiver den aldrende rock'n'roller singlen 'Big Boss Man' tirsdag 19. december.

Klassikeren er skrevet af Luther Dixon og foreviget af legender som Elvis Presley, B.B. King og Jimmy Reed.

- 'Big Boss Man’ var allerede på sætlisten i 1960’erne og er en fantastisk blues, der handler om at finde sin egen vej på trods af alle mulige forhindringer. Den har jeg altid holdt meget af - muligvis også fordi den afspejler min egen karriere, siger Henning Stærk i en pressemeddelse.

'Big Boss Man' markerer et sjældent jubilæum for den 68-årige jyde, der udsendte sin første single for 50 år siden.

Se også: Peter A.G. amok på Smukfest

Henning Stærk var i flere år trommeslager for Gnags, som han gæsteoptrådte med, da gruppen spillede på sommerens Smukfest. På grund af slidgigt i knæene sad Henning Stærk ned på scenen ved den lejlighed og spillede mundharmonika. 

- Et liv med rock’n’roll er ikke skånekost. Og mange i min generation - mig selv inklusive - har været hårde ved sig selv. Men lysten til musikken og den magi, der opstår, når man spiller en koncert for et medlevende publikum, holder mig i gang, udtaler musikeren fra Holstebro.

Henning Stærk har i årenes løb givet mere end 3000 koncerter, og han er stadig aktiv på de danske scener.

Gngas havde blandt andre Henning Stærk med som gæst, da de lukkede årets Smukfest. Foto: Stine Tidsvilde
Gngas havde blandt andre Henning Stærk med som gæst, da de lukkede årets Smukfest. Foto: Stine Tidsvilde
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen