Dansk rockstjerne hasteindlagt

Forsangeren i rockbandet Pretty Maids, Ronnie Atkins, er blevet hasteindlagt i Schweiz

Ronnie Atkins på scenen med Pretty Maids i Royal Arena. Foto: Per Lange
Ronnie Atkins på scenen med Pretty Maids i Royal Arena. Foto: Per Lange

53-årige Ronnie Atkins fra rockbandet Pretty Maids er blevet indlagt på et hospital i Basel i Schweiz.

Det skriver bandet på deres hjemmeside.

Ronnie Atkins har fået et hovedtraume og er ved at blive undersøgt af specialister.

- De seneste nyheder er, at han er ved bevidsthed, men skal blive på hospitalet et stykke tid, skriver bandet.

Sangeren med det borgerlige navn Paul Christensen kommer sammen med resten af bandet fra Horsens, og de har spillet sammen siden 1981.

Over for Ekstra Bladet uddyber bandets guitarist Ken Hammer.

- Han har det okay, men ikke så godt, at lægerne mente, at han kunne klare en bustur hjem, så vi var nødt til at efterlade ham. Jeg ved ikke helt præcis, hvad det er, og det ved lægerne vist heller ikke, fortæller Ken Hammer.

Indlæggelsen skyldes et fald, efter at bandet havde spillet i Burgrieden i Tyskland 25. marts. 

- Han har fået et ordentlig gok i hatten og har slået sig ret voldsomt. Han har fået en kæmpe bule, men syntes egentlig ikke, at han fejlede noget, lyder det.

Dagen efter kørte bandet videre til Schweiz, og her begyndte Ronnie Atkins at blive syg.

- Han blev sindssygt dårlig. Han blev svimmel, kunne ikke gå, kastede op og havde mange andre symptomer på en hjernerystelse, men jeg ved ikke, om det er det, forklarer Ken Hammer.

Ifølge Ken Hammer kan lægerne ikke med sikkerhed sige, at det er en hjernerystelse, men de holder ham på hospitalet indtil videre.

Som konsekvens af Atkins' tilstand har bandet aflyst de sidste tre koncerter på deres igangværende Europa-turné.

Se også: Til grin: Rockflop i Royal Arena

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.PK Keränen: 'Serobi Songs' (Playground-album/Ude 31. januar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere