Dansk sanger aflyser koncerter - har brækket kæbe og næse

Xander er kommet så uheldigt til skade i en fodboldkamp, at han er nødt til at svigte sine fynske fans

Xander er kommet noget så uheldigt til skade under en fodboldkamp for 10 dage siden. Foto: Jonas Olufson
Xander er kommet noget så uheldigt til skade under en fodboldkamp for 10 dage siden. Foto: Jonas Olufson

Xander Linnet aflyser den koncert, han skulle spille fredag aften i Odense.

Det oplyser den 29-årige sanger på sin Instagram-profil.

Årsagen til aflysningen er, at han er kommet ganske voldsomt til skade i en fodboldkamp for 10 dage siden.

Under kampen blev han stemplet i ansigtet, hvilket endte med at han brækkede overkæben og næsen to steder.

Den uheldige skade har resulteret i, at sangeren er blevet opereret i sidste weekend på Rigshospitalet under fuld narkose.

I sidste weekend skulle han også have spillet en koncert, men den blev aflyst som følge af operationen.

Men her en uge efter operationen er han stadig mærket af bruddene og er derfor nødt til at aflyse koncerten på Fyn.

Xander lover i sit opslag, at han vil forsøge at finde nye datoer til erstatningskoncerter for de aflyste shows.

Til Ekstra Bladet oplyser Xanders presseagent, Alexander Børresen, at de ikke ønsker at udtale sig yderligere.

Se også: Anne Linnets svigerdatter sendt på genopdragelse i Irak - flygtede fra familien

Se også: Xander Linnet driller sin dameglade mor

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Bevis Frond: 'We're Your Friends, Man' (Fire-album/Ude 7. december)
2.Lifesick: 'Swept in Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Panda Bear: 'Buoys' (Domino-album/Ude 8. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
2.Matt Corby: 'Rainbow Valley' (Atlantic-abum/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen