Dansk sanger skal have pacemaker: Jeg var død i 30 minutter

Det er noget nær et mirakel, at Dennis Greis Lydom er i live og er sluppet uden mén, efter han fredag faldt om under en koncert. I dag skal han have pacemaker

33-årige Dennis Greis Lydom var død i 30 minutter, mens der blev kæmpet for at få ham tilbage til livet. Foto: Baden Photo
33-årige Dennis Greis Lydom var død i 30 minutter, mens der blev kæmpet for at få ham tilbage til livet. Foto: Baden Photo

- Effektiv og vedholdende førstehjælp reddede ikke blot mit liv men også min forstand og førlighed. Jeg er evig taknemlig for alle dem som bidrog til dette.

Sådan skriver 33-årige Dennis Greis Lydom på Facebook, efter gæster til hans koncert fredag aften resolut gik i gang med førstehjælp, da sangeren pludselig faldt om på scenen i Geddal Gårdbryggeri i Ejsing ved Holstebro.

Knapt en uge efter den uhyggelige hændelse har han selv været ved tasterne for at udtrykke sin store taknemmelighed.

- Af hjertet TAK for alle jeres søde beskeder og bekymring for mit helbred. De varmer utrolig meget. Jeg vil forsøge, at læse dem alle men har ikke overskud til at svare hver enkelt.Jeg har det efter omstændighederne godt - er stadig indlagt og bliver fantastisk behandlet og nøje overvåget. Min familie har slået ring om mig og sørget for, at jeg får den fornødne ro til at komme mig 100%. Min hustru har været helt enestående og fantastisk. Det er i livskriser som disse, at man finder ud af hvem det er, at man i virkeligheden har giftet sig med, skriver sangeren, der optræder med fortolkninger af Johnny Cash-numre.

Se også: Dansk sanger faldt om med hjertestop: Reddet af publikum

Som Ekstra Bladet skrev i går, hjalp adskillige af de omkring 100 koncertgæster med til at bringe Dennis Greis Lydom tilbage til livet.

- Der var tre eller fire sygeplejersker og en Falckredder fra lokalsamfundet til stede. To af sygeplejerskerne begyndte at give mund til mund, mens to mænd gik i gang med hjertemassage. Samtidig var der andre, der ringede efter hjælp og nogle kørte de to-tre kilometer ned i byen efter en hjertestarter. Det var helt fantastisk at se, hvordan der blev taget affære, fortalte Niels Sangill, der driver bryggeriet, der dannede rammen om koncerten.

Sangill vurderer, at der gik mellem 20 og 25 minutter, før ambulancen nåede frem og yderligere nogle minutter, før redningshelikopteren landede ved gårbryggeriet.

Død i 30 minutter
- Det føltes jo som evigheder, og hver gang de fik gang de fik pumpet liv i ham, forsvandt han igen. Jeg tror, det gentog sig tre eller fire gange, fortalte Niels Sangill torsdag til Ekstra Bladet.

Derfor er det også lidt af et mirakel. at Dennis Greis Lydom efter omstændighederne har det så godt, som han har.

- Jeg kommer mig uden mén selvom det i fredags så sort ud - var død i 30 min. før jeg blev stødt tilbage til livet. Hvert minut tæller og man frygtede, at hjerne og organer havde taget skade. Jeg blev kølet ned og lagt i koma. Søndag blev jeg vækket fra komaen og vågnede gudskelov op, som mig selv. Dagene efter genvandt jeg min fulde fysiske funktion, skriver han på Facebook, hvor han også fortæller, at skal han i dag skal have pacemaker og derfor fortsat har brug for ro til at komme sig.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Grande Royale: 'Captured Live' (The Sign-album/Ude 21. september)
2.The Chills: 'Snow Bound' (Fire-album/Ude 14. september)
3.The Magpie Salute: 'High Water I' (Provogue-album/Ude 10. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Johnny Marr: 'Call the Comet' (New Voodoo-album/Ude nu)
2.When Saints Go Machine: 'It's A Mad Love' (Kartel-ep/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Tell Me How You Really Feel' (Milk!-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen