Dansk sangerinde overrasker: Optræder uden tøj

Til Gaffa-Prisen 2018 blottede kunstneren Lydmor sig under sin optræden - bogstaveligt talt. Se det her

Se noget af Lydmors optræden ved Gaffa-Prisen 2018 her (Video: Gaffa)

Det kan godt være, at Scarlet Pleasure blev aftenens store vinder, da gruppen løb med tre priser ved Gaffa-Prisen 2018 torsdag aften, men Jenny Rossander, der går under kunstnernavnet Lydmor, tiltrak nok mest opmærksomhed, da hun optrådte uden en trevl på kroppen.

- Jeg var virkelig nervøs! Men sjovt nok tænkte jeg mest på teknikken, og om jeg ville spille forkert, og ikke så meget på det med tøjet. Den anden sang jeg spillede kræver en del, og det er nemt at fucke up. Så da tæppet gik op, tænkte jeg mest på, at jeg skulle ramme de rigtige knapper på de rigtige tidspunkter, fortæller Jenny Rossander til Ekstra Bladet.

Lydmor bar kun bodypaint i fluorescerende farver, da hun spillede til Gaffa-Prisen 2018. Foto: Gaffa / Skærmfoto
Lydmor bar kun bodypaint i fluorescerende farver, da hun spillede til Gaffa-Prisen 2018. Foto: Gaffa / Skærmfoto
 

Da lyset blev dæmpet i Odeon i Odense inden Rossanders optræden, tonede citater fra danske medier og kunstnere frem på en skærm. Alle citater var udtalelser om kvinder, såsom: 'Hvad skal der blive af liderligheden efter #MeToo?', 'Det vi kalder "sexisme" kalder jeg retorik' og 'Kvinder kan faktisk være sjove'.

- Jeg ville gerne vise, hvordan kvinder bliver omtalt. Det er egentlig ret simpelt på den måde. Jeg har ikke nogen konklusioner, eller formler for hvordan vi skal ændre status quo, men jeg synes, at det var vigtigt lige at gøre opmærksom på, at der altså ER en betydelig forskel på, hvordan kvinder bliver omtalt, og hvordan mænd bliver omtalt, forklarer Jenny Rossander.

Da citaterne var løbet over skærmen, lyste Lydmor så op på scenen bodypaintet i fluorescerende farver, men efter hun havde spillet sine to numre, blev lyset tændt og afslørede, at det var det eneste hun havde på - til et begejstret, applauderende publikum.

- Jeg havde behov for at gøre noget vildt og ruske lidt op i folk. Jeg håbede lidt, at jeg kunne få nogen af de dyre drenge i musikbranchen til at få deres dyre drinks galt i halsen. Og så har jeg arbejdet en del med den form for neon-kropsmaling det sidste år, og jeg synes det kunne være fedt at gå all in på det, fortæller Jenny Rossander.

Se noget af Lydmors optræden i klippet øverst - og hør hendes nye single, som udkom fredag her

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Walter Trout: 'Survivor Blues' (Mascot-album/Ude 25. januar)
2.Lifesick: 'Swept In Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Steve Mason: 'About the Light' (Domino-album/Ude 18. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.It Looks Sad: 'Sky Lake' (Tiny Engines-album/Ude nu)
2.State Champion: 'Send Flowers' (Feeding Tube-album/Ude nu)
3.Hyrevognene: 'Hyrevognene' (Mastermind-ep/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen