Vellykkede danske fodboldsange er nogenlunde lige så sjældne som EM-pokaler til landsholdet.
Thomas Helmig, Nik & Jay, Nephew, Big Fat Snake og Det Brune Punktum har leveret hymner af en kvalitet, der vakte mistanke om, at de i virkeligheden holdt med tyskerne.
Der findes formentlig ikke en roligan, som kan skråle andre slagsange end ’Re-Sepp-ten’, hvor Dodo Gad og Frank Arnesen samlede nationen om 11 voksne mænd i korte bukser. Det var dansk som Olsen Banden og en tur op ad åen.
Nu er det Alphabeats tur til at forsøge sig i den udskældte genre med EM-schlageren ’Danmarks Dynamite’. Det er en fuser, som aldrig rigtig antænder. En tur i åen.
Annulleret af VAR
Popgruppen fra Silkeborg plejer ellers at være ganske ferme til at skrue en ørehænger sammen, men som så mange før dem forveksler de folkelighed med at være bøvet, og til tonerne af et stampende glambeat marcherer skæringen i egne netmasker som et pinagtigt selvmål.
Kasper Schmeichel, Pierre-Emile Højbjerg og Yussuf Poulsen synger for med stemmer, der er manipuleret fuldkommen fri for personlighed, mens Alphabeats frontkvinde, Stine Bramsen, lyder som et pivedyr, ingen vil lege med.
Sekstetten spiller op til omkvædet, så man forventer den store brølende forløsning. Refrainet skuffer dog, som når en scoring annulleres af VAR.
Der er god plads i pokalskabet, men landsholdets musikalske rædselskabinet er ved at være overfyldt. De har fået endnu en tabersang.
