Dansk storcenter går verden rundt

Kæmpe internationale medier skriver nyheden om den famøse voksfigur af Michael Jackson i Rødovre

Popikonet Michael Jackson som han ser ud hos det legendariske voksmuseum Madame Tussauds. Foto: Shutteerstock/Ritzau Scanpix
Popikonet Michael Jackson som han ser ud hos det legendariske voksmuseum Madame Tussauds. Foto: Shutteerstock/Ritzau Scanpix

Rødovre er kommet på alles læber fra USA over Storbritannien til Indien. Bortset fra at de nok ikke kan sige Rødovre i hverken Washington, Sheffield eller Kolkata.

Det er historien om den omdiskuterede voksfigur af Michael Jackson, der har gjort storcenteret Rødovre Centrum til et midlertidigt centrum for verdens opmærksomhed.

Store amerikanske medier som The New York Times, Billboard og ABC News fortæller i dag millioner af læsere, at popkongen atter er en del af vinterudstillingen i en forstad til den danske hovedstad.

Den famøse voksfigur blev mandag fjernet fra Rødovre Centrum, efter flere kunder fandt den stødende. Det skyldtes angiveligt, at den aktuelle dokumentarfilm 'Leaving Neverland' beskylder afdøde Michael Jackson for pædofile overgreb.

Tænkt en ekstra gang
Efter kritik af beslutningen om at droppe statuen, besluttede Rødovre Centrum i går at give Michael Jackson comeback.

I en meddelelse på Facebook skrev storcenteret:

- Rødovre Centrum har fundet, at det var en ukorrekt beslutning at fjerne Michael Jackson-voksfiguren fra den udstilling af figurer af kendte idoler, som centeret har opstillet i vinterferien.   

Se også: Efter kritik: Michael Jackson vender tilbage

I opslaget på Facebook understregede centerets administrerende direktør, Jesper Andreasen, at beslutningen om at fjerne figuren var 'unødig overforsigtighed'.

- Det er ingen skam at tænke sig om en ekstra gang, og det er det, vi har gjort, udtalte direktøren.

Det er ikke kun toneangivende amerikanske medier, der skriver nyheden om Michael Jackson.

The Times of India, britiske Daily Mail og canadiske National Post har i dag også valgt at bringe historien.

Statuen kunne atter ses i Rødovre Centrum fra klokken 10 i dag.

Rødovre Centrum anno 2018 - centeret åbnede i 1966 og er Danmarks ældste af slagsen. Foto: Anthon Unger
Rødovre Centrum anno 2018 - centeret åbnede i 1966 og er Danmarks ældste af slagsen. Foto: Anthon Unger
 

127 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pixies: 'Beneath the Eyrie' (BMG-album/Ude 13. september)
2.Sean O'Hagan: 'Radum Calls, Radum Calls' (Drag City-album/Ude 25. oktober)
3.Efterklang: 'Altid sammen' (Rumraket-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere