Dansk succesband genopstår på Roskilde

Spleen United får comeback under festivalen, der afslører sommerens sidste navne samt spilleplanen

Roskildes programchef fortæller, hvad man kan forvente af de nye navne og røber, om der er overraskelser på vej. Producer: Martin Lorentsen

Spleen United trak stikket i 2013. Nu sætter de det i igen.

Den elektroniske popgruppe gendannes på Roskilde Festival, hvor de indtager det største telt, Arena, med en nattekoncert torsdag 4. juli.

Det bliver Spleen Uniteds eneste optræden den kommende sommer. Jyderne er tilbage i originalbesætningen.

Se også: Skamløst stilskifte af Spleen United

Bandet eksisterede oprindeligt mellem 2003 og 2013 og har udsendt tre album.

Debuten 'Godspeed into the Mainstream' og toeren 'Neanderthal' opnåede begge guldstatus. Sidstnævnte indtog førstepladsen på albumlisten.

Forventer udsolgt
Roskilde har her til morgen offentliggjort yderligere ni nye navne, der er de sidste til årets plakat.

Det australske popband Empire of the Sun giver deres første danske koncert på Orange, mens festivalen desuden får besøg af Death Grips (US), Amyl & the Sniffers (AU), Aurora (NO), CupcakKe (US), Džambo Aguševi Orchestra (MK), Fontaines D.C. (IE), Shame (UK) og Sidney Gish (US).

Spilleplanen er nu tilgængelig på roskilde-festival.dk

Blandt hovednavnene er Bob Dylan, Robyn, The Cure, Cardi B og Travis Scott.

Roskilde finder sted fra onsdag 3. juli til lørdag 6. juli med opvarmning fra lørdag 29. juni.

Se også: Suveræn dronning klar til Roskilde

Partoutbilletter koster 2100 kroner, mens endagsbilletter sælges for 1050 kroner.

100.000 plejer at købe billet til landets suverænt største festival, der igen i år forventer at kunne melde udsolgt af partoutarmbånd i forsalg.

Bjarke Niemann fra Spleen United - jyden har de senere år haft projektet Lightwave Empire. Foto: Casper Dalhoff
Bjarke Niemann fra Spleen United - jyden har de senere år haft projektet Lightwave Empire. Foto: Casper Dalhoff
 

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere