Sensommeren 2021 er det slut. Midlertidigt i hvert fald.
Alphabeat har besluttet at holde pause på ubestemt tid, når popbandet kører turbussen i garagen næste år.
Jysk band er som en kønssygdom
Jyderne siger farvel for denne gang med en indendørsturné i januar og februar, og til sommer spiller de på festivalerne, hvis de ellers kan gennemføres trods coronavirusen.
Derefter er gruppens fremtid uvis.
Mål og drømme
Alphabeat lå stille mellem 2013 og 2019 på grund af intern splid, og Ekstra Bladet har spurgt sekstetten, om de nu atter er blevet uvenner. Det svarer de ikke rigtigt på i en mailkorrespondance:
'Da vi mødtes og begyndte at lave musik sammen igen, havde vi tre nøgleord: Fællesskab, venskab og vildskab. Hvis de tre ting ikke var til stede i alt, vi gjorde fra dag et, så kunne vi lige så godt lade være, for det skulle netop ikke ende som sidst. Vi mødtes først og fremmest om musikken, om vores fælles fortid - alt det vi opnåede sammen - og om nye mål og drømme. Og dem har vi levet fuldt ud de seneste par år!' skriver de to frontfigurer, Stine Bramsen og Anders SG.
Stine Bramsen: Fremme på beatet
Sangerinden er så småt gået i gang med det, der tegner til at blive opfølgeren til hendes solodebut, 'Fiftyseven' fra 2015.
'Tiden med bandet har givet mig fornyet energi og ideer til sangskrivning, så jeg mærker helt klart en stigende lyst til at sætte mig bag klaveret for at skrive mine egne sange igen. Og dem er jeg begyndt at skrive nogle stykker af og glæder mig til at kunne fordybe mig i dem, når der bliver tid til det,' forklarer Stine Bramsen.