Danske amatører slår verdensstjerner

HITLISTENYT: Sangene fra børnenes MGP erobrer førstepladsen foran Lady Gaga og Ariana Grande

11-årige Sofie og Dagmar, som tilsammen udgør popduoen Soda, vandt  MGP i Herning med nummeret 'Bedste veninder'. Foto: Ritzau Scanpix
11-årige Sofie og Dagmar, som tilsammen udgør popduoen Soda, vandt MGP i Herning med nummeret 'Bedste veninder'. Foto: Ritzau Scanpix

Sofie og Dagmar fra danske Soda banker Lady Gaga og Ariana Grande fra den amerikanske stjernehimmel.

Det lyder som en popdrøm, men det er virkeligheden på den danske albumliste i denne uge.

11-årige Sofie og Dagmar strøg helt til tops i børnenes MGP for nyligt, og nu springer pladen med alle finalesangene såmænd fra sidste uges tredjeplads og helt op som nummer et.

Se også: Christopher taber til amatører

Lady Gaga og Bradley Coopers soundtrack til 'A Star Is Born' må overgive førstepladsen til ungerne. Succesfilmens sange har ellers udgjort det mest populære album herhjemme i otte uger.

Ariana Grandes 'Thank U, Next' falder fra andenpladsen til tredjepladsen.

Hugo ikke helt god
Post Malones danske fans har tydeligvis varmet op til hans udsolgte koncert i Royal Arena forleden med rapperens musik. Begge texanerens album er nu i Top 10.

Se også: Klovnen gik død i Royal Arena

Ugens højest placerede nyhed er Hugo Helmigs debutalbum, 'Juvenile', der gør sin entré på 11. pladsen. Sangeren blev natten til lørdag tilbageholdt af politiet i Aarhus i en kokainrus. 

Interessen for Hugo Helmigs album er dog ikke påvirket af skandalen, for listen medregner streaming og salg i tidsrummet fredag 1. marts til og med torsdag 7. marts.

Se også: Hugo Helmig synger om sit kokainmisbrug

Hozier går direkte ind som nummer 1 i USA med 'Wasteland, Baby!', mens Tom Walkers debut, 'What a Time to Be Alive', brager ind på førstepladsen i Storbritannien. Ingen af de to skiver er i den danske Top 40.

Se den hjemlige albumliste og singlechart på hitlisten.dk

Lady Gaga og Bradley Coopers 'Shallow' er nummer 1 på den danske singleliste for syvende gang.

Alphabeats comebacksingle, 'Shadows', misser Top 40.

Ariana Grandes aktuelle album, 'Thank U, Next', har nu tilbragt fire uger på Top 3 herhjemme. Foto: Universal
Ariana Grandes aktuelle album, 'Thank U, Next', har nu tilbragt fire uger på Top 3 herhjemme. Foto: Universal
 

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere