Dansker vælter Bieber: Her er sommerens hits

Hele to danske navne præger den danske top 10 over sommerens mest streamede musiknumre på Spotify

Justiin Bieber er blevet slået af pinden af de danaske Spotify-lyttere. Foto: AP
Justiin Bieber er blevet slået af pinden af de danaske Spotify-lyttere. Foto: AP

Sommeren er officielt slut i dag, og selvom den ikke ligefrem har budt på høje temperaturer og badevejr, så har danskerne brugt masser af tid til at lytte til musik.

Spotify afslører nu i en pressemeddelelse, hvilke sange vi i løbet af sommeren har lyttet mest til. Og selvom kæmpehittet ’Despacito’ med Justin Bieber, Daddy Yankee og Luis Fonsi har hærget radioer og høretelefoner i månedsvis, er det faktisk et dansk navn, der indtager den danske førsteplads på listen.

Det er den danske rapper Gilli med hittet ’Rica’ der har fået en flot placering allerøverst. Han har endda også indtaget listens tiendeplads med nummeret ’Habibi Aiwa’.

På den danske Spotify-top 10, som er opmålt i perioden fra 21. juni 2017 – årets første sommerdag – til 27. august, findes en del udenlandske kunstnere, og ’Despacito’, som også ligger i toppen af den udenlandske top 10, har snuppet en andenplads. På plads nummer ni finder vi dog endnu et dansk navn: Scarlett Pleasure med nummeret ’Limbo’.

Men selvom 'Despacito' ikke nåede den danske førsteplads, blev denne jyske version af sommer-hittet et af sommerens største hits på Facebook.

Se den danske og den globale Spotify-liste herunder.

Top ti sommerhits i Danmark 

1. Gilli – Rica

2. Daddy Yankee, Luis Fonsi - Despacito - Remix (feat. Justin Bieber)

3. DJ Khaled - Wild Thoughts (feat. Rihanna & Bryson Tiller)

4. French Montana – Unforgettable (feat. Swae Lee)

5. David Guetta – 2U (feat. Justin Bieber)

6. Jonas Blue – Mama

7. Calvin Harris – Feels (feat. Pharrell Williams, Katy Perry, Big Sean)

8. DJ Khaled – I'm the One (feat. Justin Bieber, Quavo, Chance The Rapper, Lil Wayne)

9. Scarlet Pleasure – Limbo

10. Gilli – Habibi Aiwa

Top ti sommerhits globalt   

1. Daddy Yankee, Luis Fonsi - Despacito - Remix (feat. Justin Bieber)

2. DJ Khaled - Wild Thoughts (feat. Rihanna & Bryson Tiller)

3. French Montana, Unforgettable (feat. Swae Lee)

4. DJ Khaled - I'm the One (feat. Justin Bieber, Quavo, Chance The Rapper, Lil Wayne)

5. J Balvin, Willy William - Mi Gente

6. Ed Sheeran - Shape of You

7. Calvin Harris - Feels (feat. Pharrell Williams, Katy Perry, Big Sean)

8. Charlie Puth - Attention

9. Liam Payne - Strip That Down (feat. Quavo)

10. Imagine Dragons - Thunder

1 kommentar
Vis kommentarer