Dansktoppens nye konge

Protestsang storhitter: 74-årige Finn har haft tiugers jubilæum på hitlistens førsteplads med sin sang om naturskønne Lærkesletten

Finn Sørensen storhitter i øjeblikket på Dansktoppen. Foto: Philip Davali
Finn Sørensen storhitter i øjeblikket på Dansktoppen. Foto: Philip Davali

I en alder af 74 år er den tidligere bryggeriarbejder og forhenværende folketingsmedlem for Enhedslisten Finn Sørensen gået hen og blevet toppen af poppen.

Hans sang 'Sæt Lærkesletten fri' har netop kunnet fejre tiugers jubilæum som nummer et på Dansktoppen. Sangen har han skrevet som et – desværre forgæves – opråb til hovedstadens politikere, der nu har stemt for at plastre det rekreative område Lærkesletten til med asfalt og beton.

Og selvom protestsange traditionelt ikke gør sig til på Dansktoppen, har Finn Sørensens hyldest til den vilde natur altså taget lytterne med storm.

– Vi skal vel helt tilbage til John Mogensen og hans sang om 'Dybbøl Mølle' (som fik den dengang socialdemokratiske politiker Erhard Jakobsen op i det røde felt, red.) for at finde en sang med politisk indhold, der i den grad har hittet. Er du en ny John Mogensen?

– Bare jeg var. Det ville være dejligt, men nej, det er jeg ikke, siger Finn Sørensen, der har en fortid i Røde Mor og er ganske overrasket over sin sangs succes.

– Jeg skrev sangen, fordi jeg var vred. Jo mere presset bylivet bliver, jo mere er der brug for frirum som Lærkesletten. Og så tror jeg, at de politiske sange er ved at komme tilbage. Mange vil gerne sætte ord på, hvad der sker i samfundet. Tiden er ikke så meget til sange om fadbamser og kærlighed som til det på én gang politiske og poetiske, siger Finn Sørensen, der dog ikke umiddelbart er klar med et nyt politisk dansktophit.

16. maj er han dog på banen som deltager i en demonstration, der skal sætte fokus på fremtiden for Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.