- Det var jo en kold spand vand lige i hovedet

Festivalarrangørerne kan i nogen grad ånde lettet op efter en publikumsgrænse på 2000 blev forhøjet til 5000 til festivaler i august

- Det var jo en kold spand vand lige i hovedet

En pludseligt indført øvre grænse på 2000 gæster til udendørs festivaler i første halvdel af august fjernes til stor glæde for nogle af de danske festivalarrangører. Dermed må der atter være 5000 publikummer til festivaler i august.

Sådan lød meldingen fra kulturministeriet torsdag.

Johnny Elmelund, som står bag udendørs festivalen Kalundborg Rock'er, er meget tilfreds med udmeldingen.

- Det er fantastisk. Det må jeg sige, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Det er det, vi har gået og arbejdet på de sidste seks-syv uger.

Kun 2000
Grænsen på 2000 gæster fra 1. august frem til 14. august blev indført med seneste genåbningsplan, der blev forhandlet på plads politisk natten til torsdag i sidste uge. Grænsen erstattede et tidligere loft på 5000 gæster, som de nævnte festivaler, der alle finder sted i august, havde forberedt sig på.

- Vi havde jo sådan set lavet hele set-up'et ud fra de 5000, så det var som en kold spand vand lige i hovedet. For da det blev meldt ud, at der kun måtte være 2000, så stoppede vores billetsalg fuldstændigt, fortæller han.

De nåede heldigvis ikke at hverken aflyse eller afmelde festivalen, fordi de blev ved med at presse på, for at få en ændret på restriktionerne.

- Vi er nogle stykker i det her, som har stået sammen. Og vi er ligesom blevet enige om, at vi ikke er konkurrenter, men faktisk kollegaer i det her set up. Så det lykkedes for alle parter, fortæller Johnny Elmelund om den kamp, de har kæmpet de seneste par uger.

- Så nu går vi i gang med at promovere os igen, så vi kan få solgt de sidste billetter, fortæller han nærmest lykkelig.

Frustrerede
En af dem, som har kæmpet sammen med Johnny Elmelund er Riffi Haddaoui, som står bag Vi elsker 90'erne. Han er ligeledes glad for, at der nu kan være 5000 mennesker på festivalen alligevel, men undrer sig over en enkelt ting i de nye lempede restriktioner.

- Jeg er lykkelig over, at vi må være det lovede (5000 mennesker samlet udendørs, red.). Jeg er bare ked af, at de har rykket skæringsdatoen fra 1. august til 15. august, som er en søndag, fortæller Riffi Haddaoui til Ekstra Bladet.

- Vi har hængt i en tråd og har haft 100 mails dagligt fra frustrerede gæster.

- Den 14. må man være 5000 dagen efter på en søndag, må man være 10.000. Det kræver, at vi skal bygge to byggepladser i Rødovre med 5000 på hver... Det er lidt fjollet, når skæringsdatoen sidst var 1. august, fortæller han med hentyder til den allerførste aftale om en genåbning af de udendørs koncerter.

Basshunter gæster en af Danmarks udendørs festivaler nemlig årets ØreSound med sit monsterhit 'Boten Anna'. Men den svenske hitmager har så langt fra kun oplevet opture. Få historien her (+)

Der kan alligevel festes i stor stil til Vi elsker 90'erne. Foto: Per Lange
Der kan alligevel festes i stor stil til Vi elsker 90'erne. Foto: Per Lange