Diva kommer: Fra stripbar til Orange

Rapstjernen Cardi B, der aflyste sidste år, og 22 andre er nye på sommerens festivalplakat i Roskilde

Roskilde Festivals musikchef, Anders Wahrén, fortæller om nogle af de navne, som er føjet til programmet. Producer: Lasse Mehrfeld Brøndal

Cardi B får en chance mere på Roskilde.

I fjor aflyste den amerikanske rapstjerne sin optræden, fordi hun blev gravid, men til sommer er hun igen inviteret, og den tidligere stripper skal vise talentet frem på Orange onsdag 3. juli.

Det bliver den rapkæftede rimsmeds første koncert i Danmark.

Se også: Sexgalning: Falske patter - ægte bitch

26-årige Cardi B fik stor succes med debutalbummet 'Invasion of Privacy', der udkom sidste forår, og en kometagtig karriere har gjort den farverige newyorker til et af tidens mest populære rapnavne.

Roskilde har i dag afsløret yderligere 22 navne, der blandt andre inkluderer folkelige danske sangere som Mø, Søren Huss og Hugo Helmig samt udenlandske Cypress Hill, Bring Me the Horizon og Jorja Smith.

Jorden rundt
Tilføjelserne til plakaten er desuden The Armed (US), Barselona (DK), Black Midi (UK), Carpenter Brut (FR), Fatoumata Diawara (ML), Gaye Su Akyol (TR), Girlpool (US), Heave Blood & Die (NO), JPEGMAFIA (US), Julien Baker (US), Khruangbin (US), Lucy Dacus (US), Nakhane (ZA), Sophie (UK), Speaker Bite Me (DK) og Stella Donnelly (AU).

Festivalen har tidligere røbet hovednavnene Robyn, The Cure og Travis Scott. Der offentliggøres løbende flere navne.

Se også: Idioti i Roskilde: Ung massepsykose

Landets største festival finder sted fra onsdag 3. juli til lørdag 6. juli med opvarmning fra lørdag 29. juni.

Partoutbilletter koster 2100 kroner, mens endagsbilletter sælges for 1050 kroner.

Rapkæftede Cardi B alias Belcalis Marlenis Almánzar er født og opvokset i The Bronx i New York. Foto: AP
Rapkæftede Cardi B alias Belcalis Marlenis Almánzar er født og opvokset i The Bronx i New York. Foto: AP
 

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Stray Cats: '40' (Surfdog-album/Ude 24. maj)
2.Mastodon: 'Stairway to Heaven' (Reprise-single/Ude nu)
3.Laid Back: 'Healing Feeling' (Brother-album/Ude 3. maj)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Garcia Peoples: 'Natural Facts' (Beyond Beyond is Beyond-album/Ude nu)
2.woods + segal: 'Hiding Places' (Backwoods Studioz-album/Ude nu)
3.Rozi Plain: 'What a Boost' (Memphis Industries-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere