DR afslører: Koncerter ramt af skandale

Dokumentar viser, at scenearbejdere bliver betalt med sorte penge til koncerter arrangeret af en af Nordens største koncertarrangører, ICO Concerts

Scenearbejdere, betalt med sorte penge, satte scenen op og pillede den ned igen ved Justin Bieber-koncerten i Parken i 2016. Foto: Anthon Unger
Scenearbejdere, betalt med sorte penge, satte scenen op og pillede den ned igen ved Justin Bieber-koncerten i Parken i 2016. Foto: Anthon Unger

GODT FOR ØKONOMIEN: Ifølge en undersøgelse lavet af Rambøll omsatte dansk musik i 2016 for 7,5 milliarder kroner. Til sammenligning omsatte dansk film, tv og computerspil i 2015 for 4,5 milliarder kroner. Kendte Se listen: Så meget tjener danske musikere

En ny DR-dokumentar viser med skjulte optagelser og undercover-arbejde, at scenearbejdere bliver aflønnet med sorte penge ved tre store danske koncerter arrangeret af ICO Concerts i 2016 og 2017.

Kim Worsøe, der er direktør i ICO Concerts, siger, at han tager afstand fra aflønningsformen, og at han har fyret alle underleverandører, der har stået for at hyre og aflønne scenearbejdere.

Dokumentaren 'Afsløret - De sorte koncerter' er i to dele, og mandag aften klokken 20.45 bliver den første sendt i æteren.

Allerede fra morgenstunden har tv-stationen fortalt en del af historien på dr.dk.

Her skriver DR, at flere af deres fotografer har arbejdet undercover som scenearbejdere ved tre københavner-koncerter med henholdsvis Bryan Adams, Céline Dion og Justin Bieber.

Se også: Farce i Parken: Bieber gad ikke

Underleverandører
DR's 'muldvarpe', der var med til at sætte scener op og pakke dem ned igen, blev ifølge DR aflønnet med sorte penge ved alle tre koncerter.

I et tilfælde foregik betalingen på en kro i Nordvest i København, mens det i et andet skete i en opgang på Vesterbro i København. Pengene blev betalt kontant i en kuvert.

Se også: Parken i 'shit'-storm forud for Stones

En anonym kilde, der i længere tid har arbejdet med ICO Concerts' arrangementer, fortæller til DR, at han ikke har oplevet legitim aflønning til scenearbejdere.

- Alt hos ICO er sort, siger pågældende til DR.

Kim Worsøe, der er direktør i ICO Concerts, mener at underleverandøren har ansvaret for de sorte penge. Foto: Privatfoto
Kim Worsøe, der er direktør i ICO Concerts, mener at underleverandøren har ansvaret for de sorte penge. Foto: Privatfoto

Underleverandører fyret
Ditlev Kruse Hansen, direktør i firmaet Bagholdet, som har været med til at skaffe arbejdskraft til ICO-koncerter, forklarer ifølge DR, at det er 'normalt' med den sorte aflønning, når ICO Concerts er arrangør.

Se også: Ekstra Bladet nægtet adgang til Volbeat

Ekstra Bladet har forgæves kontaktet TNS produktion, der ifølge DR er en af underleverandørerne, via e-mail.

Over for DR siger ejer af TNS Produktion, Thomas Nikolaj Sibbern, at han ikke vil oplyse om sine underleverandører.

- I skal bare pege på mig. Lad den ligge der, siger han til DR.

ICO Concerts: Svært at kontrollere

Kim Worsøe, der er direktør i ICO Concerts, siger til Ekstra Bladet, at det er svært for et firma som ICO Concerts at kontrollere alle sine underleverandører, og at det ikke er i orden, at en underleverandør aflønner med sorte penge.

- Når vi arrangerer en koncert, kan vi have flere hundrede underleverandører. Der er folk, der kommer med is, chauffører, crew, dem, der leverer maden, dem, der leverer udstyr, og så videre. Vi har svært ved at kontrollere, om de ansatte honorerer deres ansatte efter reglerne. Det er præcist det, der er sket her.

I sidste ende er det vel jer, der har ansvaret til at hyre et firma, der holder sig inden for loven?

- Det kan du tro. De firmaer, vi arbejder med, skal arbejde inden for reglerne, og det er derfor, at vi har ophørt samarbejdet med firmaet, der gjorde det, men vi har det svært med, at ICO skal være ansvarlige for alle vores underleverandører, hvori vi hverken har aktier, beføjelse eller noget som helst andet.

Har ICO Concerts været kritiske nok i valget af underleverandør?

- Vi synes, at vi har været så kritiske, som man overhovedet kan være, men det er klart, at der skal strammes op, og det gør vi med nye procedurer, der er sat i værk.

Kan du forstå, hvis folk synes, at jeres foretagende er mistænkeligt, siden den sorte aflønning angiveligt er foregået over flere koncerter og med flere forskellige personer inde over?

- Hvis det er den samme underleverandør, der har hyret crewet, er det jo ikke så mærkeligt. Vi har taget konsekvensen med det samme, og vi har stoppet samarbejdet. Det er ikke noget med, at vi skulle tænke os om og vente. Det er sket dagen efter.

Ifølge DR er der også en anonym kilde, der siger, at alt hos ICO Concerts er sort. Passer det?

- Det lyder meget mærkeligt. Det er jo ikke noget med, at alt er sort. Jeg tror, at den anonyme kilde, som jo er anonym, skal prøve at holde for øje, at han jo ikke er ansat i ICO. Han kommer ikke herfra. Alle selskaber, vi arbejder med, får vi fakturer fra, og vi betaler moms.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen