DR's underholdningsorkester genopstår

En startkapital på tre millioner kroner skal skabe grundlaget for et nyt dansk underholdningsorkester

Penge fra det danske erhvervsliv har været medvirkende i forbindelse med genoplivningsforsøget. (Foto: Line Ørnes Søndergaard/polfoto)
Penge fra det danske erhvervsliv har været medvirkende i forbindelse med genoplivningsforsøget. (Foto: Line Ørnes Søndergaard/polfoto)

Der er rigeligt med violinister og bassister i dette land, mener Ditte Okman.
 foto: line ørnes søndergaard/polfoto Meninger Okman: Hvem vil savne Underholdningsorkesteret?

Et nyt orkester er skabt på ruinerne af DR Underholdningsorkestret, der blev lukket ved udgangen af 2014 i forbindelse med en sparerunde i DR.

Det nye orkester kommer til at hedde Danmarks Underholdningsorkester, skriver bladet Musikeren, der er medlemsblad for Dansk Musiker Forbund (DMF).

Personerne bag har indsamlet en million kroner, og med hjælp fra to store danske spillere i det danske erhvervsliv kommer yderligere to millioner ind, så man har ifølge initiativtagerne startkapital nok til at fortsætte arbejdet med orkestret.

Fuld accept
Interesserede kan dog frem til 31. januar fortsat betale penge til projektet via crowfundingssitet Kickstarter.

Det nye orkester spiller sin første koncert 1. februar i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg efter aftale mellem Dansk Musiker Forbund og DR. Det blev aftalt på et nyligt møde mellem parterne.

- Resultatet af mødet med DR var fuld af accept af at gå videre med projektet.

- Både med hensyn til orkestrets nye navn 'Danmarks Underholdningsorkester' og med den koncertvirksomhed, der er planlagt den 1. februar, siger DMF's faglige sekretær Steen Jørgensen til musikeren.dk.


Spiller gratis
Den første koncert bliver spillet i koncertsalen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på Frederiksberg i København.

Det er dirigent Adam Fischer, der leder orkesteret og publikum gennem et Mozart-repertoire bestående af symfoni nummer 25 i g-mol, symfoni nummer 35 i d-dur, den såkaldte Haffner-symfoni, samt Exsultate Jubilate.

Alle spiller gratis, og indtægter fra billetter går ubeskåret til projektet.

DR's oprindelige orkester blev grundlagt i 1939.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere