EaggerStunn: Fem plader der ændrede vores liv

Den singleaktuelle duo fortæller om to håndfulde plader, der har sat sig varige spor

EaggerStunn arbejder for tiden på deres andet album, som forventes udsendt i begyndelsen af 2016. (Foto: Johanne Fick)
EaggerStunn arbejder for tiden på deres andet album, som forventes udsendt i begyndelsen af 2016. (Foto: Johanne Fick)

Reggae/dancehall duoen Eaggerstunn allias Eaggerman (Dwayne McFarlane og Stunn Gunn (Kristofffer Sjelberg) startede som en udløber af Bikstok Røgsystem. De udsendte i 2012 debutalbummet 'Armagedion', der af mange regnes for en dansk klassiker indenfor genren. For tiden arbejder de ihærdigt på toeren, der forventes udsendt i begyndelsen ef 2016. Men i dag har duoen udsendt en smagsprøve i form af førstesinglen 'Lige her'. I den anledning har vi bedt de to herrer om at liste fem af de plader, der har rykket ved deres fundament.

Dwayne:

Bob Marley: 'Uprising' (1980)

 - Soundtracket til min barndom, og et album der har fulgt mig hele livet, især da jeg 'flyttede' hjemmefra og skulle klare mig selv, var  Bobs musik som en slags voksenbamse, man kunne finde lidt tryghed og visdom i. Rytmesektionen er efter min mening noget af det tighteste man nogensinde kommer i nærheden af. De to brødre Carlton og Aston Barrett er i sig selv et naturfænomen og kombineret med Bob Marleys fuldstændigt dominerende retningsbestemmelse, kaster de folk med bare en smule musikforståelse ud på en kosmisk musikorgasme, der gør at man får lyst til at bøje knæene og skanke ud i livet på en revo og selvsikker måde.

 

Public Enemy: 'Apocalypse 91... The Enemy Strikes Black' (1991)

 - Så blev man teenager og var vred på alt, læste 'Rødder', Martin Luther King og Malcom X biografier og kunne slet ikke forstå, at folk ikke havde lyst til en ligestillingsrevo. Skabsracismen var på det tidspunkt lige så tydelig, som den er i dag. Public Enemy sagde tingene som de var(er), så mens folk hoppede rundt og gik amok til Pearl Jam, Rage Against The Machine etc., lyttede jeg til Chuck D og håbede på en larmende revo! Desuden sagde min musiklærer i folkeren, at hiphop ikke var musik fordi man ikke kunne fløjte det - Public Enemy for saaatan!!!

 

Dr. Dre: 'The Chronic' (1992)

 - Fik pladen af min storebror i julegave mener det var i 1992 eller 1993, og den slog benene væk under mig.  Dr. Dres velsmurte G-funk koncept med Tha Dogg Pound, Snoop, Nate, Kurupt, Daz, Lady of Rage etc. var præcis det en ung mand ville have. Jeg begyndte at hoppe rundt i Converse-sko og lånte min mors jeans, for de var meget mere baggy end de arvede bukser, jeg ellers hoppede rundt i. Jeg rockede skovmandsskjorte og gjorde alt for at ligne Snoop Doog. 'The Chronic' var en perfekt følgesvend i mit, på det tidspunkt 130 procent Værløse Basketball Klub-liv.

 

Linton Kwesi Johnson: 'Forces of Victory' (1979) / Mutabaruka: 'Checkt it!' (1983)

 - To plader fra min fars laksamling. Jeg har alt for mange historier, der hører til gennemlytninger af pladerne, så jeg vælger bare at anbefale dem til alle de mennesker, der gider at læse den her ligegyldige artikel om mig. To uhyggeligt dybe plader.

 

Bounty Killer: 'My Xperience' (1996)

 - I min verden den bedste DJ (jamaicansk rapper) gennem tiderne. På skiven er blandt andet 'Who Send Dem', som minder mig enormt meget om, da jeg var nede og besøge min familie på Jamaica. Desuden er det min yndlingsperiode i dancehall. Bounty Killer er dancehallkongen, og I ved jeg har ret !

Se også: Kristina Renée: Fem plader der ændrede mit liv

Kristoffer:

Stevie Wonder: 'Songs In The Key Of Life' (1976)

 - Pladen er det første musik jeg erindrer at ha' hørt, og lyden af pladen giver mig altid flashbacks til min barndom. Et mesterværk af de helt store.

 

Herbie Hancock: 'Head Hunters' (1973)

 - Endnu et af soundtracksne til min barndom. 'Chamelion'-nummeret var noget af det første musik gutterne og jeg prøvede at imitere som 7-8 årige drenge i frikvartererne i skolen. Uden Herbie Hancock havde mit liv helt sikkert set anderledes ud - og så Harvey Mason på trommer!!!

 

Parliament: 'Mothership Connection' (1975)

 - Da jeg som lille dreng fik min egen grammofon på værelset, trak min far denne plade ud af sin samling og gav mig den, som den første plade jeg skulle eje. Det er jeg ham evigt taknemmelig for at have gjort.

 

Chuck Brown & The Soul Searchers: 'Any Other Way To Go' (1987)

 - Én af de første plader jeg købte som helt ung cratedigger. Pladen var min introduktion til Washington DC-funkstilen kaldet Go-go, som jeg har dyrket lige siden. Trommerne på pladen spilles af en af de helt store trommelegender, Ricky 'Sugarfoot' Wellman..

 

Omar: 'Music' (1992)

 - Omar skulle med på listen, da han er en af mine musikalske helte. Jeg har været så priviligeret at turnere som trommeslager med ham rundt i verden for nogle år siden, hvilket var en kæmpe oplevelse. Musikalsk er han i min optik en ægte superstjerne..

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.PK Keränen: 'Serobi Songs' (Playground-album/Ude 31. januar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere