Efter 24 år: Danske rockstjerner genforenet

Knud Odde og Peter Peter, som begge havde hovedroller i Sort Sol, samarbejder igen på ny single 

Knud Odde (i forgrunden) og Peter Peter (yderst til venstre) under en koncert med Sods på Christiania i 1978. Foto: Per Folkver/Ritzau Scanpix
Knud Odde (i forgrunden) og Peter Peter (yderst til venstre) under en koncert med Sods på Christiania i 1978. Foto: Per Folkver/Ritzau Scanpix

Det var satans.

Knap et kvart århundrede efter Peter Peter skred fra Sort Sol, har guitaristen genoptaget samarbejdet med rockgruppens bassist, Knud Odde, der selv forlod Sort Sol i 2001.

Se også: Forsvunden diva: Hits, sex og mystik

Peter Peter har lagt guitar på Knud Oddes nye single, 'Nu flyver mørket'.

- Peter spurgte, om jeg ville spille bas på en af hans indspilninger, der ikke er udkommet endnu, og så sagde jeg, at det var ok, hvis vi lavede en byttehandel, så han var med på mit nummer! siger Knud Odde til Ekstra Bladet.

Anerkendt maler
De to musikere skrev flere sange sammen i tiden i Sort Sol. Ikke mindst nøglenummeret 'Siggimund Blue' fra hovedværket 'Flow My Firetear', der udkom i 1991.

Sort Sol med Steen Jørgensen i front anno 1994 i Central Park på Manhattan. Foto: Kim Agersten/Ritzau Scanpix
Sort Sol med Steen Jørgensen i front anno 1994 i Central Park på Manhattan. Foto: Kim Agersten/Ritzau Scanpix

'Nu flyver mørket' er komponeret af Knud Odde selv. Bassisten, som også er en anerkendt kunstmaler, har udsendt en stribe singler siden årene i Sort Sol.

Se også: Tak rock: Legender ødelagde idyllen

På B-siden af 'Nu flyver mørket' fortolker den 64-årige æstetiker Madonnas 'I Deserve It'. 

Se også: Sort Sol giver elektrochok

Singlen lander i løbet af ugen på diverse streamingtjenester og i velassorterede pladebutikker på vinyl.

Sort Sol, der blev dannet i København som Sods i 1977, består i dag af Steen Jørgensen, Lars Top-Galia og Tomas Ortved.

Coveret til Knud Oddes aktuelle 'Nu flyver mørket', der minsandten også indeholder en fortolkning af Madonna.
Coveret til Knud Oddes aktuelle 'Nu flyver mørket', der minsandten også indeholder en fortolkning af Madonna.
 

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere