Efter aflysninger: Kim Larsens manager frygtede Norge

Lange afstande mellem koncerter i Norge var i fokus lang tid inden nationalskjaldens aflysninger, fortæller impresario

Kim Larsens næste koncert bliver spillet om to uger på Smukfest. Foto: Mogens Flindt
Kim Larsens næste koncert bliver spillet om to uger på Smukfest. Foto: Mogens Flindt

2472 kilometer.

Distancen fra domicilet i Odense, forbi de syv Norske koncert-byer og retur igen ville unægtelig have været lang.

Således var det også de mange kilometer på landevejen, der mandag fik den til stadighed sygdomsplagede Kim Larsen til at aflyse samtlige af sine syv norske koncerter.

Se også: Kim Larsen aflyser koncerter

Det fortæller nationalskjaldens impresario, Jørn Jeppesen, til Fyens Stiftstidende.

- Norge er helt anderledes strabadserende at turnere i med lange afstande og dermed en meget ujævn rytme. Og syv koncerter på ti dage sammen med rejseriet deroppe er for meget, siger Jeppesen, der også er guitarist i Kjukken.

Kim Larsen fortalte tidligere på året, at han blev ramt af prostatakræft i vinter. Han undergik straks behandling i den forbindelse, men var nødsaget til at aflyse koncerter i både januar, februar og marts.

Fokus på Norge
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Jørn Jeppesen, der ikke har svaret avisens opkald, men han uddyber over for Fyens Stiftstidende, at bandet frygtede Norge helt fra begyndelsen.

- Jeg har hele tiden - efter den dumme vinter - haft fokus på den hårde Norges-tur, og om den gik, siger han.

Se også: Kim Larsen lukker Tivoli

- Men vi ville anstændigvis vente, til vi vidste det med sikkerhed. Og nu ved vi, at det vil være for udmattende. Det er altid kedeligt at aflyse, og det ærgrer os naturligvis, men der er ikke andet at gøre, tilføjer Jørn Jeppesen.

Kim Larsen har ni udsolgte koncerter tilbage på sin sommerturné.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen