Efter Bundens blodpropper: Nyt 'Shu-bi-dua'-album

Shu-bi-dua indspillede cirka 200 sange, men der blev skrevet dobbelt så mange. Nu kommer den 19. - og sidste - plade med Shub-materiale

Michael Bundesen har efter en blodprop skiftet mikrofonen ud med malerpenslen, mens guitarist Michael Hardinger i baggrunden stadig giver den gas på spillestederne og i musikstudiet. Foto: Thomas Lekfeldt
Michael Bundesen har efter en blodprop skiftet mikrofonen ud med malerpenslen, mens guitarist Michael Hardinger i baggrunden stadig giver den gas på spillestederne og i musikstudiet. Foto: Thomas Lekfeldt

Se også: Shu-bi-dua-legende afslører Peter Zobel-hemmelighed

Se også: Hardinger: Gravskænderi at fortsætte Shu-bi-dua

Med en ny plade binder Michael Hardinger og hans Hardinger Band en sløjfe om deres del af Shu-bi-dua-æraen med en samling nye numre, der er skrevet til Shu-bi-dua op gennem 1970’erne, 80’erne og 90’erne.

En demo i en flyttekasse, et kassettebånd i bunden af bilen. Hardinger Band har været en tur i kroge og gemmer og har fundet en række nye numre, der aldrig er indspillet før, og de er nu blevet til det nye album 'Sym-Fo-19', der udkommer 3. november.

Michael Hardinger, Jørgen Thorup, B-Joe, Kim Daugaard, Flemming Olsen. Pr-foto
Michael Hardinger, Jørgen Thorup, B-Joe, Kim Daugaard, Flemming Olsen. Pr-foto


Skrevet til Shu-bi-dua
Albummet består af en samling numre, der er skrevet til Shu-bi-dua op igennem 70’erne, 80’erne og 90’erne, mens tre af Hardinger Bands medlemmer var del af den danske succesgruppe. 

Michael Hardinger står bag de fleste af de nye numre, mens Kim Daugaard og Jørgen Thorup, også fra Shu-bi-dua, samt Rasmus Schwenger også har haft en finger med på et par stykker.

Teksterne har Hardinger Band skrevet i samarbejde i bedste musikkollektiv-stil, der også kendetegnede Shu-bi-dua-tiden.

Sidste Shub-plade
Med Sym-Fo-19 sætter bandet et punktum for Shu-bi-dua-tiden.

- Shu-bi-dua var min arbejdsplads i 25 år, og selvom vi 'kun' fik indspillet omkring 200 sange, blev der skrevet dobbelt så mange. Da jeg fandt en kasse med gamle demoer, besluttede jeg at binde en sløjfe om en fantastisk periode i mit liv med denne hyldest til Shu-bi-duas musik og tekstunivers. Sammen med mit band har jeg udvalgt en samling numre, vi synes, der er sjove nok til en 19. – og sidste – plade med Shub-materiale, siger Michael Hardinger.

Det er blevet til 11 nye numre, heriblandt sange som 'Andre end dig', 'Udenfor Vejle', 'Lollandia' samt julesangen 'Et barn er født i Bethlehem', der ifølge pressematerialet alle er skrevet i den velkendte Shu-bi-dua-stil, hvor der leges uhæmmet med de sproglige finurligheder.

Gratis-koncerter
Det nye album Sym-Fo-19 vil eksklusivt sælges i alle Søstrene Grene-butikker landet over.

For at fejre den nye plade giver Hardinger Band desuden gratis koncerter ved to af Søstrene Grenes butikker. Det sker i  Frederiksberg Centret fredag den 3. november klokken 16.30 og i Bruuns Galleri i Aarhus lørdag den 4. november klokken 14.00

Se også: Shu-bi-dua-legende driller nøgenglad Gadegaard

 

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Björk: 'Utopia' (One Little Indian-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Sufjan Stevens: 'The Greatest Gift' (Asthmatic Kitty-album/Ude nu)
2.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Cramon
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen