Efter buskaos, playback og ulykke: Folkets dom over Smukfest

Adspurgte festivalgæster føler, at de har fået valuta for pengene i Skanderborg

Der blev skrålet igennem til Smukfests mange koncerter som set her ved Shawn Mendes' optræden. Foto: Per Lange
Der blev skrålet igennem til Smukfests mange koncerter som set her ved Shawn Mendes' optræden. Foto: Per Lange

Der er få timer tilbage af Smukfest.

I år var de første dage i høj sol og med skyfri himmel. Der blev festet og drukket igennem på festivalpladsen, på trods af at gæsterne flere gange havde store kvaler med at komme derhen.

Se også: Smukfest i vildrede efter bus-kaos: Vi arbejder på sagen

Busserne, der skulle fragte dem mellem campingområdet Kærligheden og festivalpladsen, blev flere gange taget ud af drift, efter politiets razziaer afslørede, at den var helt gal med blandt andet bremser og nødudgange.

På den første musikdag optrådte hovednavnet Britney Spears med et show, der blev stemplet som udelukkende playback - en stor skuffelse for anmelderne, der sablede hende aldeles ned i spalterne.

Se også: Smukfest-gæster om Britneys fadæse: Kæmpe skuffelse

Sommervejret varede ikke ved. Både regn og vind ramte festivalen, som ikke havde bygget en indgangsport til et campingområde stærk nok.

Indgangen væltede i vinden og ramte en frivillig vagt, en 23-årig kvinde fra Aarhus, der fik et brud på bækkenet.

Se også: Indgang blæst ned over 23-årig på Smukfest: Blev kørt på sygehuset

Smukfest har naturligvis budt på en del mere. Her følger folkets dom over årets festival:


Villy Frølund, 72 år, seks stjerner:

- Jeg synes, at det kører rigtig godt. Jeg har været her i 30 år, og jeg har gjort rent herude i 25 år.

- Her er så folkeligt. Der er masser af unge mennesker, og du har ikke spor af ballade herude. Det er meget, meget specielt.

- Hvad har været den bedste musikalske oplevelse?

- Jeg var heldigvis ikke til hende der med playback (Britney Spears, red.), men jeg har hørt Birthe Kjær selvfølgelig.

- Det var mit højdepunkt. Der kommer jo dem på min alder.


Nora Sanaya, 18, fire stjerner:

- Det har været godt, men mange ting har ikke fungeret så godt. For eksempel opstod der kaos ved busserne, og folk skulle gå fire kilometer fra campingområdet til festivalpladsen.

- Hvad synes du om musikken i år?

- Britney skuffede, men så kom Post (Post Malone, red.), Shawn Mendes og Kendrick Lamar og gjorde det hele godt igen.


Allan Larsen, 46, fire stjerner:

- Det er mit indtryk, at folk hygger sig. De har været i gang en hel uge, og det står ned i stænger, men de er stadig i gang. 

- Der er god mad på pladsen og gode drikkevarer.

- Hvad synes du om musikken?

- Programmet i dag har ikke været det, der har trukket, men vi var lige nede at se Aura, og hun var på skovtur sammen med publikum.


Helle Leicht Madsen, 52, fem stjerner:

- Jeg synes, at der er super lækker mad her. Der er flot her, og så synes jeg også, at der er et rigtig godt musikprogram.

- Det eneste negative er, at jeg synes ikke, at de har haft styr på toiletforholdene. Både med hensyn til rengøring og forstoppede toiletter.

- Hvad har været din bedste koncertoplevelse?

- Jeg bliver nødt til at nævne to - Nephew og Birthe Kjær.

Rasmus Seebach lukker Smukfest ved Bøgescenerne 21.30 i aften. Umiddelbart derefter følger en anmeldelse af festivalen.

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere