Det er kun få dage siden, at det amerikanske indierock-band stod på scenen i Royal Arena. Til sommer vender de fire herrer fra USA tilbage til lille Danmark, når de til sommer skal spille på 2020-udgaven af Heartland.
Der er plads til forbedring fra The National, mener Ekstra Bladets musikanmelder, Thomas Treo. Han kaldte Royal Arena-koncerten for en 'dødssejler' i sin anmeldelse. Læs den her:
Sort aften: Dødssejler i Royal Arena
'En aften med The National kan være en livsbekræftende koncertoplevelse. Det kan også blive en dødssejler. Det var desværre sidstnævnte, da det evigt tungsindige rockband alt for sjældent kom udover scenekanten i Royal Arena', skrev Treo blandt andet om koncerten i fredags.
Ud over The National har Heartland offentliggjort yderligere 10 navne til sommerens fynske musikfest.
Svenske The Cardigans, indierockens superstjerne Kurt Vile, det alternative rockband The Jesus and Mary Chain fra Skotland, den amerikansk-canadiske Rufus Wainwright, bluesikonet Seasick Steve, Caroline Polachek fra Chairlift samt Savages-frontkvinden Jehnny Beth er de udenlandske navne på festivalen, der allerede er meldt klar.
Kæmpe penis vækker opsigt på Fyn
Fra den hjemlige musikscene har Heartland sikret sig succes-duoen Phlake og indie-gruppen Efterklang samt rockbandet Psyched Up Janis.
Heartland løber af stablen 29. til 31. maj 2020 på Egeskov Slot.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.